Ærø har 4,700 boliger og heraf er 29 % fritidsboliger, mens 71 % er beboede hele året. Og det er pudsigt nok fritidsboligerne der får øen til at overleve, selvom Kommunalbestyrelsen fører en hård kamp for at udryde dem, ikke mindst i Ærøskøbing.

Der er ingen udkantsområder i Danmark hvor det er lykkedes at skabe et helårssamfund, selvom der har været alskens initiativer og investeringer. Selv der hvor der er allerflest penge og investeringer, i Skagens-området, så går samfundet i dvale 8 måneder om året, nøjagtigt som på Ærø.

Men Skagens-området og Ærø overlever fordi der er rigtig mange turister i 2 måneder og dertil kommer de mange fritidhusejere, som bruger deres feriehuse intensivt fra påske til efterårsferien,altså i 7 måneder + vinterferie og juleferie. Så rundt regnet 8 måneder om året.

Det interessante ved fritidshusbrugere er, at de er købeglade når de er i deres huse: Planter, renoverer, shopper og går på cafeer og restauranter - og når der er gode oplevelser, så bruger de dem massivt.

Til gengæld så er det få helårsbeboere der går på café og restaurant eller shopper løs. Og for de fleste vedkommende bliver der kun vedligeholdt på boligen. Helsårsbeboernes penge lægges primært i Netto i Ærøskøbing og i Brugsen i Søby og Marstal.

Udfordringen for Ærø Kommune er, at fritidshus-ejere ikke lægger deres skattepenge her. Desuden får Ærø et fattigdomstilskud per indbygger på knap 50.000 kr per indbygger.

Derfor betyder det rigtig meget for kommunekassen, at folk bor på øen, mens det omvendt er vigtigt med mange fritidshuse-ejere for at få butikker, cafeer, restaruranter og oplevelser til at overleve hele året.