Landmanden Lars Holm Pedersen er utilfreds over, at kommunen vil udlægge 2 grunde til sommerhuse i Søby. Det ene areal ejer Holm Petersen selv, mens det andet er solgt til Ole Steen og Helle Kanaris. For at stoppe dem havde Holm Petersen indklaget deres sommerhusprojekt for Planklagenævnet.
Kontakt
Lars Holm Pedersen
lars-pedersen@hotmail.com
eller
Ole Steen
aeroedreamliving@gmail.com
Lars Holm Petersen havde bedt Planklagenævnet underkende kommunalbestyrelsens vedtagelse af den del af Kommuneplan 2021-2033 som omhandler Byer og Landsbyer. Kaldet Kommuneplanramme SØ.S1, kommuneplantillæg By og landsbyer.
Klagen
Planklagenævnet afviser dog klagen:
Som der står: "Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommuneplantillægget fortsat gælder."
Lars Hom Petersen brokkede sig ikke over at hans eget areal var udlagt til 33 sommerhuse, men over, at Ole Steen og Helle Kanaris havde købt en 51.000 kvm grund hvor der kunne opføres 25 sommerhuse i Jørbæk syd for Søby by. Holm Petersen har et landbrugsareal ved siden af.
Holm Petersen vil også plante skov foran det nye sommerhus-område for at fjerne havudsigten - det har Kystdirektoratet nu givet tilladelse til.
Klagen
Planklagenævnet skriver at klagen går ud på:
* "at udlæg af sommerhusområdet forringer drifts- og udviklingsmuligheder for Lars Holm Petersens landbrug i en sådan grad, at fortsat erhvervsmæssig drift ikke anses for realistisk."
* "at Kommunen burde have undersøgt en alternative placering for sommerhusområdet for at opnå den mindst belastende løsning for jordbruget."
Planklagenævnets vurdering
Planklagenævnet svarer: "Klagen omhandler et kommuneplantillæg, som ikke er retligt bindende for borgerne, hvorfor Planklagenævnet finder, at plantillægget ikke har ekspropriativ karakter. Planklagenævnet kan på den baggrund ikke give medhold i klagepunktet."
OG
"Om planens indhold i øvrigt er hensigtsmæssigt, herunder om kommunen burde have vedtaget en anden planløsning, er et udtryk for et skøn, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve."
Se Planklagenævnets afgørelse HER.
Vedtagelsen af lokalplanen for sommerhus-området i Jørbæk skulle have været oppe på Kommunalbestyrelsesmødet den 29. juni til endelig vedtagelse, men det er blevet udskudt af teknisk forvaltning til efteråret.