På Ærø er der indgået 75 % aftaler med landmændene, mens det for resten af Danmark kun er 5 %. Der er udlagt 22 områder ved vandboringer på Ærø, som skal tages ud af intensiv landbrugsdrift, for at undgå nedsivning af pesticider til grundvandet.  

- Der er fremsendt aftaler til underskrift hos de 22 grundejere og der er modtaget underskrifter fra 16, altså 75 %. Så vi mangler underskrifter fra 6, men dem forventer vi at få ind her i februar måned, siger direktør Jesper Andersen fra det kommunale Ærø Vand, som driver vandindvindingen i Marstal-området.

- Vandværkerne har ikke købt jorden, men indgået tinglyste aftaler, om at jorden ikke må dyrkes og ejerskabet af jorden forbliver ejers. Der er også indgået 5-årige lejeaftaler på 3 områder.

Det betales 7 millioner kr i kompensation til de berørte landmænd.

Udsættelse

Der er 3.004 BoringsNære BeskyttelsesOmråder i Danmark - og der er kun indgået aftaler med 161.

Kravet fra Folketinget var, at alle aftaler skulle være på plads 31. december, ellers villle der komme et generelt forbud. Men med risikoen for at skulle ud i flere tusinde retssager med landmænd der ville få deres jord eksproprieret har regeringen besluttet at vente på en evaluering (Læs: Tager en pause, mens vi finder på en anden model).

De 5 aktører

- Der er 5 vandselskaber på Ærø som samlet har 30 boringer, og omkring dem er der udlagt 700.000 kvm BNBO-områder, siger Jesper Andersen.

- Alle boringer har pesticider af den ene eller andet art i sig, men vi kan ikke bare pumpe fra de reneste, for så opstår der en tragt-effekt: Hvis vi pumper for hårdt trækker vi havvand eller pesticider fra de øvre jordlag ned i grundvandet.

- Ærøs 5 vandselskaber pumper 350.000 kubikmeter vand op hvert år: I de 3 sommermåneder er der den dobbelte udpumpning i forhold til de 9 måneder udenfor turistsæsonen.

Forskellige metoder

- Her på Ærø bruger vandværkerne forskellige metoder til at sikre at kravene til rent drikkevand overholdes:

- Marstal-området bruger vi et kulfilter til at fjerne pesticider. Vi har øens eneste PFAS-boring ved Ellenet i det sydlige Marstal, men den er taget ud af drift.

- Ærøskøbing Vandværk har i 2022 fået etableret en ny boring, som yder godt og den er fri for pesticider. De øvrige boringer er relativt rene, og vandet deles med Bregninge Vandværk.

- Rise Vandværk og Ærø Vand i Marstal har etableret en fælles råvandsledning i 2020 med vand fra boringer i Risemark og Thorup.

- i Søby Vandværk puljes vandet sammen, så man ligger under grænsen for pesticider.

Gamle skader

- De stoffer der renses for i dag er pesticider, som er blevet brugt for 20-30-50 år siden, og de fleste er blevet forbudte. Eller må kun anvendes i meget begrænset mængde: Landbrugene skal føre et nøjagtigt gødnings- og pesticid-regnskab, så man sikrer, at der ikke bruges mere end højst nødvendigt. Og det er landmændene også interesserede i, for både gødning og pesticider giver store udgifter.

- Ærø Vand er med i et udviklingsprojekt, hvor der skal testes forskellige typer kulfiltre, for at se hvilke slags kul der virker bedst til at fjerne forbudte stoffer, men også kan bruges til "nye" typer forurening, som fx PFAS. Det foregår under MUDP, det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, som Folketinget vedtog i 2015. 

Ærø topper

Ærø er i top med 75 % underskrevne aftaler, mens resten af landet ligger på 5 %: Ifølge Miljøministeriet er der kun indført stop i 151 områder ud af de 3.004 områder nær drikkevandsboringer, som kommunerne vurderer kræver beskyttelse.