Når den overordnede kommuneplan for Ærø bliver vedtaget i starten af 2025, så har enhver ejer, der har jord i de udpegede områder til vedvarende energi, ret til at opføre en solpark eller vindmøller, ifølge ministeren for landdistrikter (Læs: Ærø). Lige nu er 20 millioner kvm udpeget.

Kommunalbestyrelsen skal dog først skrive de 9 områder ind i Kommuneplanen for Ærø, som den planlægger at vedtage i starten af 2025.

Det betyder i praksis, at når Kommuneplan 2025-2037 er vedtaget af Ærøs kommunalbestyrelse, så har jordejere i de udpegede områder krav på at få lov til at udvikle en solpark eller vindmøller.

- En kommune har pligt til at udarbejde et lokalplanforslag og fremme sagen, hvis et projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, siger minister for Landdistriker Morten Dahlin til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Der er udpeget 9 områder spredt over hele Ærø, hvor der vil kunne gennemføres projekter med vindmøller eller solparker.

Fra før til nu

Hidtil har en kommune skulle vedtage en lokalplan for et område, såfremt den syntes det var en god idé med solparken eller vindmøllerne. Bag projekterne stod næsten altid et stort energiselskab.

Ofte blev projekterne dog skudt ned af årelange klagesager fra de omkringliggende beboere, som kunne se ind i kraftige fald i værdien af deres huse, kombineret med mindre køn udsigt.

Eller politisk tumult når Facebook-kampagner og læserbreve satte de lokale politikerne under pres.

Det skete også på Ærø, hvor den 290.000 kvm solpark i Torup ved Rise, blev stoppet i sidste øjeblik af Kommunalbestyrelsen, som droppede lokalplanen der stod til at blive vedtaget i foråret 2021. Bag projektet stod det københavnske energiselskab Better Energy.

Folketinget besluttede derfor her i december 2023, at vende tingene på hovedet, for ellers kommer Danmark ikke i mål med de bæredygtige energi-planer inden 2030.

Det kommer også som følge af nedlæggelsen i februar 2022 af den såkaldte åbne-dør-model, der stillede havet rundt om Danmark gratis til rådighed for havvindmøller. Staten ville under ordningen betale for kabelføringen og transporten af strømmen. Den model kunne energiselskaberne godt lide - problemet var blot, at de spredte sig over hele Danmark, blandt andet var der 3 projekter omkring Ærø. Og det ville koste staten 112 milliarder kr i kabelføring og transformer-stationer. Og de eneste der ville tjene penge var energiselskaberne, mens kommunerne ville få 0. Så ordningen blev nedlagt.

Den drastiske ændring

Nu er modellen i "Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land" at lokalpolitikerne i kommunerne ikke skal komme i klemme og begynde at vakle når presset stiger.

DERFOR:

* Staten skal udpege arealer til energiparker, hvor der vil gælde lempeligere regler for etablering af solparker og vindmøller.

* Staten skal beslutte hvor testcentre skal ligge.

* Staten skal beslutte hvor nye elnet skal graves ned eller trækkes på master.

* Udpegningen af arealer til energiparker skal dog ske med kommunal opbakning. Men det er jo flere år før der sker noget konkret, så her forventes protesterne ikke at blive så store.

* Kommunerne kan selv beslutte hvor de vil planlægge solparker og vindmøller. 

* Når kommunen har udpeget områder i den lovpligtige 12-årige Kommuneplan så har kommunen dog pligt til at udarbejde et lokalplanforslag og fremme sagen.

Det er især den sidste paragraf der kan få betydning for Ærø, for kommunen har fået rådgivningsfirmaet Urland til at udpege de 9 områder hvor det er bedst med solparker og vindmøller. I oplægget er der udlagt 20 millioner kvm.

Hvis det besluttes at udlægge så store områder i Kommuneplanen, så er det den enkelte jordejer, der kan beslutte om der skal anlægges en solpark eller opsættes vindmøller, og ikke længere Kommunalbestyrelsen efter de nye regler, som Folketinget har vedtaget.