Det succesrige Ærø Hotel i Marstal vil gerne have mulighed for at opføre op til 200 ferielejligheder og 21 boliger uden bopælspligt syd for hotellet ved Egehovedvej i det sydlige Marstal. Lige nu er forslaget i høring frem til 26. august.
Fordelen ved overnattende gæster i feriehuse og ferielejligheder er, at de har booket og betalt for deres ophold i god tid, så de kommer også selvom det regner og sner.
Dagsturister kommer kun hvis vejret er godt, og de kommer primært ved 11-12-tiden og rejser igen ved 4-5-6-tiden - derfor læggger de kun penge til frokost og kaffe-is + i butikkerne. Turister i feriehuse og - lejligheder lægger 3-4 gange så mange penge på øen til overnatning, restauranter og i butikker.
Derfor er der god økonomi for øen, hvis Ærø Hotel får tilladelse til at opføre de mange ferielejligheder og boliger.
Se forslaget side 20 i høringsmaterialet HER.