Ærø Kunsthal lukkede søndag den 29. august. 300 besøgte kunsthallen den sidste dag for at være med til afslutningen.
Ærø Kunsthal åbnede i 2018 med 1.000 kvm kunst i Ærøskøbings og Ærøs største købmandsgaard fra 1783. Mange rum står stadig som da de blev opført for 238 år siden, og det var netop kontrasten til den moderne kunst der fik besøgstallet til at vokse fra 6.000 gæster det første år til 22.000 gæster sidste år.
Kommunen vil dog ikke give den nødvendige 3-årige dispensation for bygningsreglementet, som kan gives til især kulturel virksomhed, der indrettes i gamle lokaler. Kravet var en modernisering.
En ombygning af de fredede lokaler vil koste cirka 20 millioner kr, og den udgift kan en kunsthal ikke bære, så derfor blev 29. august den sidste dag.