Drikkevands-boringerne omkring Marstal by er udfordret både kvantitativt og især kvalitetsmæssigt af pesticid-rester. Nu skal 4 nye vandboringer give bedre drikkevand.
Med de nuværende udfordringer henter Marstal Vandværk en stor del af vandet vest for Gråsten Nor. Ærø Vand har her vandkilderne Gravendal, Stokkeby og Thorup. Derudover giver Rise Vandværk godt råvand til Marstal Vandværk.
For at sikre at der til stadighed kunne leveres rent vand til forbrugerne, blev der i 2008 givet tilladelse til anvendelse af kulfilter på Marstal Vandværk.
På daværende tidspunkt var problemet BAM-pesticider, som var ukrudstmidler i kornmarker.
Det har siden vist sig, at Ellenet-vandboringene desuden er forurenet med DMS-pesticider, som især blev brugt mod ukrudt i roer. De kan kun i begrænset omfang fjernes i vandværkets kulfilter.
De nye boringer etableres 450-500 m sydvest for Marstal Vandværk og på sydkysten ved Marstal.
Det er det kommunalt ejede Ærø vand, som står for vandforsyningen.
Se mere HER.