På Møllegade 40-42 i Marstal nedrives de eksisterende bygninger til fordel for et byggeri af en ny SFO til 14 millioner. Det giver en pris per kvm på 27.000 kr, hvilket er i den dyre ende.
Den nye SFO ligger klods op af Marstal Skole og bliver på 511 kvm med plads til 90 børn.
Den er tegnet af Odense-firmaet Gråbrødre Arkitekter.
Bygningens facader opføres i røde mursten med røde vingetegl på taget. Vinduer er træ-alu med mat-grå yderfarve.
Lokalplantillæg 125-1-1 for et område ved Marstal Skole skal nu vedtages af kommunalbestyrelsen, før projektet kan reliseres.
Møllevejen 42 er allerede blevet opkøbt af kommunen, mens nr 40 rummer den gamle SFO.
Om arkitekterne
Gråbrødre Arkitekter hed oprindeligt Arkitektfirmaet Gråbrødrene og blev etableret i 1974 af Johan Brydegaard, Jørgen Jørgensen, Erik Absalon Smidt og Erik Larsen. Navnet til tegnestuen stammer fra Gråbrødrestræde i Odense, hvor tegnestuen havde adresse.
I dag tegnes firmaet af et nyt partnerskab bestående af Carsten Madsen, Kristian Hvass og Niels Janus.