Sommerlyst i det nordlige Marstal venter stadig på en forsøgstilladelse fra staten til at blive et oplevelsescenter igen. Kystdirektoratet har stoppet projektet, fordi det ligger ineden for den restriktive Strandbeskyttelseszone. Omkring 25 % af Ærø er omfattet af strandbeskyttelseszonen.

Sommerlyst har senest været brugt som bolig og ridehal. Men skal nu genskabes til tidligere tiders restaurant og hotel.

Kommunen vurderer:
A. Projektet vil kun påvirke strandbredden i form af de følger, der er af en bedre adgang til kysten (Læs: Spadserende).
B. Der er ikke registreret beskyttet natur inden for kommuneplanrammen. 
C. Projektet påvirker offentlighedens adgang til naturen / stranden positivt, da det giver bedre adgang til begge dele.
D. Samlet set vurderes det, at genanvendelse af eksisterende bygninger inden for den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, vil påvirke det ærøske landskab mindre, end hvis der skulle bygge tilsvarende bygninger et andet sted på Ærø uden for strandbeskyttelseslinjen.

Hvis Sommerlyst skal have lov til at genopstå, så skal man vinde en af de 6 tilladelser, som ligger for forsøgsordningen for kyst- ognaturturisme 2024 - der er 17 projekter med i opløbet. 

De nye turistpolitiske overvejelser kommer nu i høring, og her er Sommerlyst inkluderet, se side 30 i planen HER.

Derfor

Generelt er det forbudt at foretage sig noget i den landsdækkende 300 m strandbeskyttelses-zone, herunder at ændre Sommerlyst til et hotel og restraurant igen, fordi det i en perioder har været brugt som bolig. Ejendommen ligger cirka 150 m fra vandet.

Kystdirektoratet gav i februar 2022 derfor afslag på at omdanne den tidligere danserestaurant Sommerlyst i Marstal til restaurant og hotel. Begrundelsen var, at bygningen på et tidspunkt har været bolig:

"Ændring af tilstand er ikke tilladt i medfør af § 15 om strandbeskyttelse," skrev Kystdirektoratet.

Sværere

Igennem de sidste 20 år er det blevet stadigt sværere at foretage sig noget i den 3 km kystbeskyttelses-zone og i den 300 m strandbeskyttelses-zonen.

Strandbeskyttelses-zonen blev allerede indført for knapt 100 år siden i 1937, men blev tidligere ikke håndhævet så restriktivt - derfor ligger der hist og pist fx hoteller i strandkanten.

Oprindeligt blev de 2 zoner indført for at ungå at kysterne blev fyldt med sommerhuse, boliger og ikke mindst hoteller.

Problemet var og er, at kysterne er udkants-kommunernes største aktiv, og dermed blev hele samfundsudviklingen også begrænset. Men i takt med natur- og miljø-ønsker har Kystdirektoratet og øvrige myndigheder kun 1 svar: NEJ.

For Ærø gælder, at hele øen ligger i kystbeskyttelses-zone, fordi det bredeste sted er på 6 km. Det har forhindret udvikling af sommerhuse-områder op igennem tiden - og derfor mangler der i dag overnatningsmuligheder for uge-turister. Omvendt er Ærø ret uberørt, og det tiltrækker turister.

Folketinget kan godt se, at det rammer Ærø og de 50 andre udkantskommuner hårdt.

Da Folketinget opdagede, at udviklingen af kystområderne gik i stå, som følge af den restriktive planlov, blev det i 2015 besluttet, at give 10 forsøgstilladelser til projekter ved Danmarks strande.

Formålet var at se hvordan udviklingen blev, før der blev åbnet yderligere op.

Men der er siden kun blevet sat 4 projekter i gang, for investorer og bygherrer har frygtet langvarige og massive forhindringer fra borgere og fra statslig og kommunal administration.

De 6 tiloversblevne "strandtilladelser" bliver derfor nu sat i spil igen. Og det er en af disse som Sommerlyst kæmper om. Det er de internationalt kendte arkitektpar Louis Becker og Dorte Mandrup der ejer bygningen og står bag udviklingen.