Med en byggepris på 500 millioner for de 2 nye eldrevne Ærøskøbing-færger, så vil den årlige udgift til renter og afdrag blive 25 milllioner kr. Herfra skal trækkes de mindre udgifter til personale og til diesel. Og de 72 millioner som staten bidrager med.
De 2 Ærøskøbing-færgerne bruger i runde tal 20 milllioner til brændstof og 40 millioner til løn, men begge udgifter vil falde markant når elfærgerne kommer:
El kommer fra øens egne vindmøller, som har overskudsstrøm dele af året.
Og ikke mindst kommer der billig/gratis strøm fra de planlagte havvindmøller syd og øst for Ærø, som skal betale (blodigt) for at få lov til at bygge indenfor Ærøs 15 km grænse. Ærø kan kræve penge for tilladelsen efter de nye direkte-strøm-love der er på vej gennem Folketinget.
Desuden skal der ikke bruges meget personale til at tænde for en færges stikkontakt. Og nu om dage er elfærger super stabile.
Og antallet af personale er primært hvor stærkt fagforeningerne står, for det er en forhandling mellem stat, arbejdsgivere og fagforeninger der fastsætter hvor mange der skal være ombord på en færge.
Samlet udgift
Byggeprisen for færgerne bliver i det nuværende marked omkring 500 millioner, herfra skal trækkes 72 millioner i statens grønne tilskud til elfærger.
Tilbage er 428 millioner, som der skal betales cirka 6 procent i rente og afdrag af, hvadenten man vælger at låne pengene i kommunernes låneselskab Kommunekredit, eller igennem det fælleskommunale Standardfærgeprojekt, hvor pensionsselskabet Pension Danmark kommer med pengene.
Så årligt skal der betales 25 millioner i renter og afdrag.
En besparelse på 10 millioner i forhold til diesel er realistisk for eldrevne færger.
På personalesiden er der yderligere 10 millioner i besparelse.
Så de årlige ekstra udgifter for 2 nye elfærger bliver på 5 millioner årligt.
Til sammenligning betalte kommunen 8 milllioner om året for de 2 gamle færger, før de blev frikøbt.