Folketinget vil gøre det mere attraktivt at bo på Ærø og i landdistrikterne. Her er de 22 forslag der vil have betydning for Ærø.
Udspillet til 400 millioner kr skal nu forhandles af Folketingets partier, og skal vedtages i starten af 2025:
* 10 yderligere forsøgstilladelser til kyst- og naturturismeprojekter (det vil betyde at Sommerlyst i Marstal er sikker på at få en tilladelse, for der var i forvejen 6 og der er kun 16 ansøgere tilbage).
* Give mulighed for at benytte overflødige bygninger, siær landejendomme, rundt om på Ærø til turismeformål.
* Tillade at udstykke af 2.500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Hele Ærø ligger i Kystnærheds-zonen, men der er i forvejen givet tilladelse til 58 sommerhuse, så det kan ikke forventes at kommunen vil søge om flere sommerhusgrunde.
* Tillade etablering af glamping (luksus-camping i det åbne rum og campingpladsdrevne overnatningspladser til autocampere, kaldet stellpladser (tysk udtryk).
* 200 millioner kroner i tilskud til de kommuner, der bidrager mest til udbygningen af vedvarende energi på land. Ærø har tidligere været frontløber med solparker og vindmøller, men er nu gået lidt i stå - det meste af øens energibehov, bortset fra færgerne, er allerede i høj grad dækket af vedvarende energi.
* Give kommuner mulighed for at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslovens 300 m forbudszone på arealer mellem havn og by. Kan måske give muligheder i det sydlige og nordlige Marstal.
* 7 millioner kr årligt i 2025-2027 til at videreføre puljen til borgerdrevne dagligvarebutikker. Er ikke blevet brugt på Ærø, som dækkes af brugserne i Marstal og Søby og af Netto i Ærøskøbing - og købmanden i Vindeballe.
* 50 millioner kr til en transportordning, hvor borgere kan bestille bus mellem busstoppesteder. Kan være interessant for Ærø, at de stopper hvor passsageren står.
* En pulje på 20 millioner kr til at støtte frivilligbusser, hvor folk kan hentes til fx arrangementer, lægebesøg og lignende.
* Give 17-årige med kørekort tilladelse til at køre fra klokken 05-20 - formålet er at gøre det lettere at være ung, men ikke når der er fest.
* Indføre befordringsfradrag til studerende og elever bosat på Ærø og i de 24 andre yderkommuner.
* 40 millioner kroner til at understøtte skoler på øer og landdistrikter, såsom Ærøs 2 skoler: Marstal Skole og Ærø Friskole i Ærøskøbing.
* Flere penge per elev og generel støtte til ungdomsuddannelser på Ærø og i landdistrikterne.
* Forenkle planloves regler, så bygninger i kystnærhedszonen (Læs: Ærø) kan tages i brug til boliger, fritidsformål og erhverv. Det skal også i større omfang være muligt at ombygge bygningerne.
* Gøre det lettere at etablere vinterbadningsfaciliteter. I dag gør Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen det næsten umuligt.
* Fjerne kravet om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering i kystnære zoner på Ærø og andre øer. Det vil fx gøre det muligt at lave det planlagte sportsområde i Bregninge.
* Ærø og andre øer skal kunne få tilladelse til at indrette erhverv, turismevirksomhed eller 1 bolig i en overflødig (landbrugs)bygning i den 300 m brede strandbeskyttelses-zone som omfatter 25 % af Ærø.
* Ærø og andre kystkommunerne skal have mulighed for at byudvikle foran eksisterende byer ned mod vandet. På Ærø er de 3 byer allerede udviklet, dog kunne der især i Marstals sydlige del være muligheder.
* Gøre planlægning og udvikling af landsbyer, fx Ommel og Bregninge, nemmere ved at tillade boliger og erhverv på afgrænsede arealer.
* Gøre det muligt at opdele stuehuse i landbrugsejendomme til 2-familieslejligheder eller dobbelthuse i ejerlejligheder.
* Mulighed for at kunne tillade opførelsen af enkelte boliger i det åbne land – som erstatning for nedrevne boliger - Ærø river flere huse ned hver år ved hjælp af den statslige nedrivningspulje.
* Give mulighed for at tillade mindre indretninger til personer med handicap ved bade- og bådebroer.
Minister for landdistrikterne Morten Dahlin vurderer at staten vil investere over 400 millioner kr, men det er hans forventning, at det vil åbne for private investeringer for langt mere på Ærø og andre landdistrikter.
Se hele udspillet HER.