Ærø vil tabe 11 millioner kr, fordi det går så godt i 82 kommuner, at statens samlede kommunetilskud sættes ned - og det rammer en økonomisk svag kommune som Ærø. 

Indenrigsminister Sophie Løhde vil dog nu redde Ærø og 15 andre kommuner, som ikke turde gamble med hvor store skatteindtægter og statstilskud der ville komme ind i 2024 ind, og derfor valgte en statsgaranteret indtægt i deres budgetter. De 82 andre kommuner havde regnet med vækst i deres 2024-indtægter og er derfor gået efter et såkaldt selv-budget.

MEN.

Da det er gået rigtig godt med den danske økonomi, og dermed med de 82 kommuners indtægter, så bliver statens samlede tilskud til kommunerne mindre, det såkaldte bloktilskud. Og da staten dermed deler færre penge ud til landets 98 kommuner, så bliver Ærøs andel derfor også mindre. I alt stod de 16 kommuner til at få 780 millioner mindre.

Ministeren vil nu komme Ærø til hjælp, så der kun bliver et tab på 3 millioner kr, vurderer borgmester Peter Hansted, ifølge Fyns Amts Avis.

Da der nu reelt er kommet en stor risiko ved at vælge statsgarantien, så har Ærø kommune valgt at selvbudgettere for 2025 - det samme gør alle andre kommuner i hele landet, undtagen de 2 ø-kommuner Samsø og Læsø. 

Ny lov skal sikre Ærø

En ny lov skal dog nu fjerne selvbudgettering, så alle kommuner stilles lige - og ikke taber eller vinder afhængig af, om andre kommuner har økonomisk vækst.

Indenrigsministeriet skriver:

Regeringen finder det uholdbart, at statsgarantien ikke længere betragtes som et sikkert valg, der kan skabe budgetsikkerhed og tryghed om kommunernes økonomiske grundlag.  

Muligheden for, at kommunen kan budgettere med egne skøn, har haft til formål at give særligt kommuner i vækst, mulighed for at tilpasse deres budgetter til lokale forventninger om høj vækst i skatteindtægter og folketal mod en senere efterregulering for den faktiske udvikling.

Det har fungeret i mange år, hvor ordningen er blevet tilvalgt af få kommuner. I gennemsnit har 7 kommuner om året valgt at selvbudgettere i perioden 2009 til 2023.

MEN.

Nu har henholdsvis 96 af landets 98 kommuner ved budgetlægningen for 2025 valgt at selvbudgettere. Det giver usikkerhed for alle kommuner. Også for de kommuner, der har valgt at budgettere med statsgaranti, da efterreguleringen kan få konsekvenser for bloktilskuddet til alle kommuner.

- Stik imod hensigten er statsgarantien ikke længere et sikkert valg for kommunerne. Hele ideen med statsgaranterede skøn er at skabe budgetsikkerhed og tryghed – også for de kommuner, hvor der fx ikke er udsigt til en højere vækst i skatteindtægterne end gennemsnittet. Når næsten alle kommuner vælger at budgettere med egne skøn, mister ordningen sin værdi. Det skaber usikkerhed om økonomien for alle kommuner. Det er uholdbart, og det skal vi lave om på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Kort om selvbudgettering og statsgaranti

Kommunerne kan i dag vælge at basere deres budgetter på enten et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal mv. mod en senere efterregulering, når den faktiske udvikling i kommunen kendes. Kommunernes mulighed for at anvende egne skøn refereres til som ”selvbudgettering”.

Kommunens beslutning om budgetteringsmetode træffes i oktober i forbindelse med budgetvedtagelsen for det kommende år. Efterreguleringen for den faktiske udvikling foretages for de selvbudgetterende kommuner 3 år efter det pågældende budgetår.

Når bloktilskuddet til kommunerne fastsættes, følger det et generelt princip om, at kommunernes samlede indtægter og udgifter skal være i balance. Det gælder også nettogevinster eller nettotab fra selvbudgettering.