Ærø Kommune har besluttet at afskedige kultur- og socialdirektør Kimma Vingaard Thomsen, efter en sønderlemmende kritik fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen ville lukke Ærøs hjemmepleje med 350 patienter, såfremt det var praktisk muligt.
Kimma Yhomsen er blevet hjemsendt, mens den praktiske afskedigelsessag kører.
Udover de kritisable forhold var en yderligere faktor, at den voldsomme kritik blev hemmeligholdt for Socialudvalget, som har det øverste ansvar med Mads Boeberg og Iza Alfredzen i spidsen.
Det er Hjemmeplejen som står for de problematiske forhold, mens de 3 plejehjem og Sygeplejen får pæne karakterer af Styrelsen og tilsynsmyndigheden i 2 andre rapporter.
Beslutningen om afskedigelsen blev truffet på kommunalbestyrelsesmødet den 18. september.
Baggrund
Styrelsen for Patientsikkerhed ville lukke Hjemmeplejen ned, fordi flere forhold er livstruende, men da det omfatter 7 % af Ærøs voksne befolknng, så vurderede Styrelsen det som umuligt.
Udvalgsformanden for Socialudvalget er Mads Boeberg, der gik på barselorlov den 1. august, og blev afløst af Iza Alfredzen. Men ingen af dem, eller andre i Socialudvalget, blev informeret om Styrelsens besøg, de voldsomme udsagn fra styrelsen, eller påbuddet. Ifølge Sundhedsloven står ledelse og de politiske ansvarlige foran bøder eller eventuelt fængsel, såfremt anden lovgivning tilsiger det.
Gemte påbuddet
Kommunen er pligtig til at offentliggøre påbuddet, men det blev lagt ind dybt nede på Hjemmeplejens hjemmeside, så ingen opdagede det.
Først da Ærø Dagblad blev tippet om problemerne blev det lagt frem på kommunens forside. Og Socialudvalgets medlemmer blev informeret.
Styrelsen for Patientsikkerhed krævede, at 90 % af de mange fejl og mangler skulle være rettet op senest den 22. august - men det blev de ikke. For patienter i aktuel behandling (Læs: Igangværende behandling) blev fristen sat til den 12. september. Problemerne er så omfattende og for et så stort antal patienter, at det ikke kan rettes på få uger.
Ærø Kommune havde indtil den 22. august til i hele Hjemmeplejen, at rette op på:
* Forsvarlig medicinhåndtering.
* Tilstrækkelig journalføring.
* Et tilstrækkeligt grundlag for de sundhedsfaglige opgaver.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er:
* Grundlæggende mangler.
* Manglende ledelsesmæssigt fokus på ansvar, opgave- og kompetencefordeling.
* Manglende sikring af, at journaler kan fungere som et arbejdsredskab i plejen af patienter.
Styrelsen for Patientsikkerhed skriver:
"at de konstaterede fejl og mangler ved Hjemmeplejen, Ærø Kommune, samlet set udgør kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden."
OG
"Selvom styrelsen vurderer, at der er tale om kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden har styrelsen vurderet, at det af hensyn til sikring af patientsikkerheden er mere hensigtsmæssigt aktuelt at give et påbud om at rette op på forholdene fremfor et påbud om helt eller delvist at indstille virksomheden på stedet."
Punkterne
Styelsen skriver:
" at manglerne i journalerne gav risiko for manglende observationer, utilstrækkelig pleje og behandling, og at den manglende beskrivelse af de sygeplejefaglige vurderinger, pleje, behandling, opfølgning og evaluering ikke alene kan henføres til manglende journalføring, men må tages som udtryk for manglende udførelse heraf."
OG
"at der var gennemgående mangler i det grundlag, Hjemmeplejen, Ærø Kommune, havde for at varetage deres opgaver, særligt i relation til aktuelle problemer og risici, samt plan for pleje og behandling, opfølgning og evaluering."
OG
"at ledelsens utilstrækkelige kendskab til plejeinstrukser er alvorlig, da denne danner grundlag for at patienterne får den rette pleje og behandling af personale med de relevante kompetencer."
OG
"at det udgør en betydelig risiko for forkert eller mangelfuld medicinering, når der ikke sker dokumentation for administration af lægemidler, da det derved er usikkert, hvorvidt medicinen er givet og det risikeres, at denne ikke gives eller gives flere gange end ordineret til patienten."
OG
Ledelsen "oplyste, at sygdomme skulle beskrives i tilstandene, men journalerne blev ikke ført i overensstemmelse med dette."
OG
"at der ved Hjemmeplejen, Ærø Kommune, er tale om så mangelfuld journalføring, manglende systematik og fravær af væsentlige helbredsoplysninger, at det rummer en betydelig risiko for patientsikkerheden"
OG
"Vi har lagt vægt på at et påbud om helt eller delvist at skulle indstille virksomheden vil medføre en ikke uvæsentlig risiko for patienterne, som følge af , at de i så fald skulle overdrages til andet eller andre behandlingssteder, herunder henset til at der er tale om et omfang af cirka
350 patienter."