Der er nu 600 km jord- og stendiger på Ærø, der er udpeget som beskyttede. Den endelige Ærø-plan har været omkring Slots- og Kulturstyrelsen og skal vedtages endeligt i starten af det nye år af Kommunalbestyrelsen.
Alle diger rundt om i landet er generelt beskyttede, dog ikke hvis det er ud til havet eller er inde i et byområde eller i et sommerhusområde.
Her er Slots- og Kulturstyrelsens regler for Ærøs sten- og jorddiger:
JORDKABLER og RØRLEDNINGER
* Kloakrør, vandrør, drænrør og ledninger kan frit føres under et dige ved underboring.
* Jordkabler og rørledninger må gerne graves igennem med rendegraver i op til 5 meters bredde hvis man genskaber det opgravede. Hvis diget er særligt kultur- eller naturmæssigt skal man sprøge kommunen om lov.
ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE
Du må gerne reparere et stendige, hvor sten er skredet ned. Du må ikke fjerne sten fra et stendige.
Du må gerne udbedre et sammensunkent parti af et jorddige med jord eller græstørv.
Ved større opgaver skal der søges dispensation.
BESKÆRING AF TRÆER
Der er ikke forbud mod at beskære træer og buske på digerne.
Fældning af træer eller buske ved afsavning ved roden kan kræve tilladelse, hvis kommunen vurderer, at det vil udgøre en ændring af digets tilstand.
Eksisterende levende hegn på et dige kan uden tilladelse fornys eller udbedres ved indplantning af enkelte træer eller buske.
STUBBE OG RØDDER
Du må ikke trække træstubbe og rødder op af et beskyttet dige, hvis du fx har fældet bevoksningen. Det kræver dispensation. Det skyldes, at optrækningen ødelægger diget, så det falder sammen.
LEVENDE HEGN
Det er tilladt at plante hegn op til et beskyttet sten- og jorddige.
PLØJNING OG DYRKNING
Det er tilladt at dyrke op til et beskyttet dige, men der må ikke dyrkes på selve diget.
GØDSKNING OG SPRØJTNING
Du må ikke gødske eller sprøjte et beskyttet dige.
SPUL OG RENS
Du må ikke højtryksspule eller afrense stendiger.
GRÆSNING
Dyr må gerne græsse på et dige, men ejeren skal sørge for at diget ikke ødelægges og skal lægge ny jord eller sten ved nedslid.
Løbende udbedring af små skader
PUBLIKUM
Ved vedvarende publikumsfærdsel kan der gives dispensation til et mindre gennembrud, som kan mindske slitage på den resterende del af diget. Ved diger med en særlig høj bevaringsværdi kan der gives dispensation til fx en træbro.
KVAS OG GRENE
Kvas, grene og stammer må geen lægges på diget i mindre omfang, såfremt det ikke ændrer digets tilstand.
GENNEMBRUD TIL GENNEMKØRSEL
Hvis du ønsker at lave en gennemkørsel i et dige skal der søges dispensation hos kommunen, der som hovedregel giver tilladelse til at lave korte åbninger, hvis fx dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej.
ERSTATNINGSDIGER
Hvis man vil fjerne et dige kan man istedet foreslå at anlægge et dige et andet sted, men i praksis er det svært at få den tilladelse.
OVERBLIK
Se Det må du hos Slots- og Kultustyrelsen HER.
Se den 68 siders vejledning HER.