Ærø og Svendborg skal nu igang med at indføre aftalen om Grøn Trepart, der her i november blev udmøntet af Folketinget. Den skal skabe mere natur og mindre udledning fra landbruget.
En del af arbejdet med Ærø vil i 2025 ligge hos Svendborg Kommune da der ligger en forpligtende samarbejde mellem Ærø Kommune og Svendborg Kommune når der er tale om balndt adnet miljø - det er et krav fra statens side, at de helt små kommuner skal have tilknyttet en stor kommune med flere ressourcer.
På landsplan skal:
Kommunerne skal udarbejde omlægningsplaner i 2025.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond på 43 milliarder frem mod 2045, der skal opkøbe jord.
Etablering af 2.500 millioner kvm ny skov frem mod 2045.
Udtagning af 1.400 millioner kvm kulstofholdige lavbundsjorder og randarealer frem mod 2030.
Mindst 20 % beskyttet og strengt beskyttet natur.
Gennemførelse af en CO2e-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjorder og husdyr.
Kommunen har en central rolle for omlægningen af det åbne land, idet Ærø i 2025 skal lave omlægningsplaner, der angiver vejen til, hvordan Ærø når sit bidrag til at reducere udledning af især kvælstof til kystvandene, på den korte bane.
På den lidt længere bane skal omlægningsplanen også angive hvordan Ærø får skabt ny natur og mere skov, der kan beskytte drikkevand, fremme biodiversiteten og reducere landbrugets klimapåvirkning.
Ærø udleder næringsstoffer til 2 vandområder og indgår derfor i både Lillebælt og Det Sydfynske Øhav - og vil derfor frem over forventeligt indgå i de 2 nye lokale treparter.
Se mere HER.