Dem der havde håbet på gratis eller billige færger, ligesom de sidste 2 år, bliver skuffede. Det forventes, at evealueringen af de gratis færger først er færdig - til sommer.
Derfor kan det ikke forventes, at der bliver lavet et corona-tilskud til færgefarten til Ærø i 2022.
Plan
I december udsendte Indenrigs- og Boligminsiteriet et spørgeskema om færgetilskud til de 21 kommuner, der får penge til nedsættelse af færgetakster på gods og passagerer.
I januar blev det fulgt op med en anmodning om trafik- og omsætningstal for de enkelte færgeruter.
Ministeriet skriver nu:
"Evalueringen af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport og passagertransport vil blive afsluttet medio 2022."
Se svaret HER.
Eller med andre ord: Der bliver ikke nedsættelser i sommeren 2022, men, hvis det viser sig at være fornuftigt, så vil det færgetakster komme på lov-programmet i løbet af efteråret 2022-2023.
Så Ærø må klare sig i sommeren 2022 med den store positive interesse for øen.
Billige færger hele året
For at presse på, så der bliver billige færger også i sommerperioden, har Ærø og landets andre øer sendt et brev her i slutningen af februar til indenrigs- og boligministeren, for at få billige færger året rundt - det såkaldte landevejsprincip.
Se brevet HER.