Ærø Kommune ejer 2 millioner kvm grunde især i Ærøskøbing og i Marstal, men alligevel udbyder kommunen ingen grunde til salg, hverken til boligbyggeri eller erhverv.
Eneste sted hvor der udbydes grunde er i Søby, hvor der er 5 parcelhusgrunde til salg: 3 på Søndervejen og 2 på Højludnsvej.
Kommunen ejer 297 bygninger, men bruger kun 20 % til kommunale formål, svarende til 58 bygninger.
Samlet ejer Ærø Kommune 347 ejendomme (matrikler) på ialt 2 milllioner kvm.
Kommunen har i fortiden opkøbt landbrugsarealer, for at kunne sælge dem til byudvikling: Boliger og erhverv.
Men i praksis er der intet til salg. Alene i Ærøskøbing har kommunen byggegrunde hvor der allerede er lokalplaner (Læs: Kan bebygges straks) til ikke mindre end 1.000 rækkehuse fordelt på 200.000 kvm i den vestlige og sydøstlige del af byen.
Aktuelt i dag har kommunen under 1 % af sine ejendomme til salg - imens bølger diskussionen om boligmangel på Ærø - og behovet for erhverv.
De fleste af kommunens byggegrunde ligger i den vestlige og nordvestlige del af Marstal, mens det i Ærøskøbing især er i områderne vest for Rådhuset + i den sydøstlige del. Opgørelsen er lavet af Resight.