Ærø Museum har meldt ud, at det ikke kan overleve som selvstændigt museum og at det oplagte vil være en fusion med Søfartsmuseet i Marstal. Men der er ikke kommet gang i forhandlingerne.
Kontakt
Søfartsmuseet
Kim David Thygesen-Tashev
david@marmus.dk
og
Ærø Museum
Formand Claus Grubbe
grube.toldbodhus@gmail.com
Søfartsmuseet er imod en fusion og direktøren Kim David Thygesen-Tashev udtrykker det ganske kortfattet:
- Der er ingen status - vi er ikke blevet inviteret til forhandlinger af hverken museer, stat eller kommune.
Og formanden for Ærø Museum Claus Grubbe siger:
- Vi afventer fortsat en reaktion fra Kommunen på vores henvendelse om udsigterne for fremtiden.
Udskiftning og aktivitet
Mens der ventes fortsætter Ærø Museum og museet skiftede i februar den hidtidige leder Kim Furdal ud med museumsinspektør Sille Radoor Larsen.
- Museet kører som planlagt med højt aktivitetsniveau under Sille Radoor Larsens ledelse, siger Claus Grubbe.
Museet har bestået af 3 afdelinger: Udstillingscentret Søbygaard, en bygning med Ærø-udstillinger i Brogade i Ærøskøbing og Hammerichs Hus, der rummer minder fra billedhuggerens udlandsrejser.
Fra januar 2023 er Søbygaard udskilt til egen drift, da museet ikke kunne få aktivitetsniveauet op og samtidigt havde svært ved at få økonomi til at vedligeholde borganlægget.
Baggrund
I januar skrev Ærø Museums bestyrelse:
"Museets bestyrelse opfordrer Ærø Kommune og Kulturministeriet til at forhandle en overdragelse af museets samlinger og opgaver til et andet statsanerkendt museum i henhold til Museumsloven.
Det er bestyrelsens opfattelse, at de enestående samlinger og lokalhistoriske opgaver bør forblive for eftertiden her på Ærø fremfor at blive overført til andre museer i Danmark.
I forberedelse af denne vigtige opgave har bestyrelsen for Ærø Museum samtidig omstruktureret og konstitueret en ny leder af museet.
Med en nedskæring af det samlede årlige driftstilskud fra Kommune og Stat til rundt regnet 2.000.000 kr for 2023, er det bestyrelsen for Ærø Museums vurdering, at vi ikke kan sikre opfyldelsen af betingelserne i Museumsloven for at fortsætte som et selvstændigt statsanerkendt Museum på et økonomisk rimeligt grundlag."
OG.
"Bestyrelsen har samtidig konstituteret museumsinspektør, cand.mag Sille Radoor Larsen, som ny leder af museet fra 1. februar 2023 og indtil museets fremtid er afklaret.
Det er bestyrelsens vurdering, at vi hermed kan sikre en forsvarlig videreførelse af museets aktiviteter på det eksisterende tilskudsgrundlag i 2023, i håb om at der inden årets udgang er fundet den for Ærø bedste løsning for en økonomisk bæredygtig bevaring af øens enestående lokalhistoriske kulturarv for eftertiden."