Tidligere Venstre-medlem og nuværende løsgænger i Ærøs kommunalbestyrelse og Region Syddanmark tager orlov fra regionen frem til 1. februar.
Region Syddanmark skriver:
"Regionsrådsmedlem Iza Alfredsen, har meddelt, at hun vil være fraværende på grund af arbejdsmæssige forpligtelser i en forventet periode på 3 måneder."
Iza Alfredsen har netop åbnet lægepraksis i Marstal.
Iza Alfredsen er i Regionsrådet udpeget til:
* Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen.
* Præhospitaludvalget.
Da Iza var medlem af Venstre ved regions- og kommunalvalget i 2021 er det herfra vikaren kommer:
Det bliver 1. stedfortræder på Venstres kandidatliste, Mustapha Itani.