Hotel og restaurant-projektet Sommerlyst i det nordlige Marstal er nu endt i et Kafkaskt bureaukrati (Læs: Lige meget hvad du gør, så blvier du blot sendt videre). Sommerlyst var hotel og restaurant, men efterfølgende blev stedet til bolig og heste-område. Og derfor sagde Kystdirektoratet nej til at det igen blev hotel og restaurant.
Det var Danmarks største arkitekt-ægtepar, som ville genrejse den nedlsidte bygning. Men Kystdirektoratet sagde nej, for der ville komme flere mennesker, end når det bare var en privat bolig med heste.
Det ville dermed genere kysten.
Derfor bad arkitekt-parret om, at få en af de 17 kyst-dispensationer, som staten har udbudt.
Under hånden blev det meldt ud, at Ærø-projektet nok skulle få sin tilladelse.
MEN.
Nu er melding fra ministerens side, at der slet ikke er grund til dispenastion til Sommerlyst eller de andre projekter. Det har godt nok taget 3 år, at finde ud af det.
Så status er nu, at Sommerlyst-projektet skal finde en løsning sammen med Ærø Kommune.
Da Ærø Kommune har meget få ressourcer i den tekniske forvaltning, samt en generel modstand mod projekter, der inddrager grønne jord-arealer, så er der relativt lange udsigter.
Det gælder dog ikke kun kommunen, for Kystdirektoratet er sat i verden for at stoppe projekter tæt på kysten.
Med god vilje kan der drikkes den første drink i 2030 og overnattes samtidig.
Overblik
Nedenfor bringes spørgsmål og Ministerens svar til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange af de 17 projekter, der forventes gennemført, og specifikt for hvert af de 17 projekter (Læs: Sommerlyst er et af dem) oplyse, hvor mange og hvilke dispensationer projekterne vil skulle have for at kunne blive gennemført fuldt ud?”
Ministerens svar:
Jeg bemærker indledningsvist, at aftalekredsen bag den politiske aftale Mere liv i bymidter og landdistrikter fra november 2021 ved en teknisk gennemgang den 25. januar 2024 fik gennemgået de 17 ansøgninger om forsøgsprojekter for frilandsbyer og -øer, herunder hvilke regler projekterne hver især ville kræve fravigelse fra.
... En stor del af de 17 projekter for frilandsbyer og -øer (Læs: Ærø) har ønske om en generel fritagelse fra EU-lovgivning, fx ift. naturbeskyttelse, hvilket ikke vurderes muligt at imødekomme.
For så vidt angår projektforslag, der kræver dispensation fra de nationale regler, omfatter hovedparten af ønskerne fritagelse fra reglerne om strandbeskyttelseslinje og naturbeskyttelse i naturbeskyttelsesloven samt fra regler i planloven.
I foråret modtog de 17 projektholdere individuelle breve med konkrete tilbagemeldinger og gennemgang de regler, som de har ønsket fritagelse fra samt henvisninger til relevante myndigheder, som projektholderne kan gå i dialog med.
De relevante kommuner, som projekterne er placeret i, har også modtaget et brev med orientering om at projekterne opfordres til at kontakte kommunerne med henblik på deres konkrete projekter.
Morten Dahlin, Minister for byer og landdistrikter.