160.000 kvm landbrugsjord mellem udstillingscentret Søbygård og Skovby er nu blevet købt og i 2025 går arbejdet med at plante skoven i gang. Samlet pris er 2,4 millioner.
Ærø Kommune har bidraget med knap en halv million til projektet og har desuden stået for mellemfinansieringen, så arealerne kunne opkøbes her i december.
Den formelle ejer af skoven bliver Naturstyrelsen.
Der skal opstilles kunst i skoven og til det formål støtter Øernes Kunstfond med 300.000 kr.
Tidsplan
Tidsplanen er:
2024 Færdiggørelse af plan
2025 Myndighedstilladelser og udbud af anlægsopgaver
2025-2027 Plantning og øvrige anlæg.
Pengene
Pengene fra kommunen kommer fra de 3,7 millioner som Ærø i 2021 fik for at være den mest energiansvarlige ø i Europa, the RESponsible Island Prize.
Naturstyrelsen har ekstraordinært godkendt at investere 1,1 million i den nye skov på Ærø og efterfølgende at stå for driften af skoven som fredskov - normalt går styrelsen ikke ind i så små projekter.
Hovedparten af de 2,4 millioner går til at købe arealet, hvor der betales 11 kr per kvm landbrugsjord.
Der har været bred støtte til projektet:
Borgere 152.600 kr.
Virksomheder 185.000 kr.
Baixamar Fonden og Ærøfonden 300.000 kr.
Naturstyrelsen (jordkøb) 430.000 kr.
Naturstyrelsen (beplantning inkl. vildthegn) kr. 630.000 kr.
Ærø Kommune 480.000 kr.
Mere skov
Ærø har kun 2,4% skov og er blandt de mest skovfattige kommuner i Danmark - gennemsnittet for kommunernes skovareal er 13,4%.
Kommunen har et klimamål om, at få plantet mindst 300.000 kvm ny skov senest i 2030 og mindst 50.000 kvm senest i 2050.