Hjemmeplejens omklædning flytter om bag rådhuset inden 1. november, for da bliver deres nuværende faciliteter inddraget i forbindelse med ombygningen af det nedlagte plejehjem Gilleballehus ved havnen i Ærøskøbing.
Kommunalbestyrelsen havde afsat 6 millioner til et nybyggeri, men nu forventes det, at prisen vil være omkring 10 millioner.
Det er der ikke penge til og byggeriet kan under ingen omstændigheder stå færdigt inden november-deadlinen.
Derfor er det nu besluttet at købe omklædningspavilloner for 1,7 millioner og opstille dem på den ubrugte parkeringsplads bag Vielseskontoret og rådhuset - det er også her der engang (måske) skal bygges nyt, da der er mulighed for parkering af hjemmeplejens biler.
Behovet for nye faciliteter er afledt af, at Gilleballehus er nedlagt som ældrecenter og Det Ærøske Boligselskab, der ejer bygningerne, vil ombygge dem til almene boliger.