De statstilskud som Ærø kommune sender videre til den privat-ejede Marstal-færge, skulle have været i udbud, så alle kunne byde ind på færgefarten mellem Marstal og Rudkøbing. Det skriver advokatfirmaet Horten i et notat.
Der har været mange diskussioner om hvor stor en andel af statens tilskud til færgedrift, der skulle gå til den private Marstal-færge, ÆrøXpressen, der blev sat i drift i 2019. Øens øvrige 4 færger er kommunalt-ejede.
Generelt må en kommune ikke støtte private virksomheder, men netop på færgeområdet er der undtagelser. Kommunen havde derfor bedt advokatfirmaet vurdere, om og på hvilke betingelser der må gives tilskud.
Aftalen
Da Marstal-færgen blev sat i drift blev der indgået en tilskudsaftale mellem kommunen og rederiet. Men det var en direkte aftale og den havde ikke været sendt i EU-udbud.
Horten vurderer, at hvis kommunen ønsker at indgå tilskudsaftaler skal de udbydes efter udbudsloven.
Det er de ikke blevet, så nu skal det lovliggøres ved at sende tilskudsaftalerne i udbud.
Det betyder i praksis, at også andre rederier kunne byde ind, fx Molslinjen der sejler på Bøjden-Fyns Hav på Als, hvor også den kommunale Søby-færge lægger til.
I forbindelse med udbudsprocessen og aftaleindgåelse opsiges aftalerne med Ærøxpressen med 3 måneders varsel.
Indstillingen blev vedtaget med stort flertal af Kommunalbestyrelsen den 22. maj.
Se mere HER.