Kulturministeriets automatiske fordobling af kommunens tilskud til Søfartsmuseet i Marstal og Ærø Museum i Ærøskøbing skal tages op til revision i en ny arbejdsgruppe nedsat af ministeriet.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil:
”reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette
arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene”.
Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til et nyt tilskudssystem for de statsanerkendte museer:
* Der skal være en tydelig sammenhæng mellem opgaver og fordeling af tilskud for at sikre gennemsigtige principper for fordelingen af statstilskud.
* Understøtte et økonomisk bæredygtigt museumsvæsen. med høj kvalitet i hele landet.
* Sikre at det statslige tilskud til enkelte museer ikke er fastlåst. De statslige tilskud skal jævnligt revurderes for at skabe incitament til fortsat udvikling af museernes opgaveløsning.
* Understøtte muligheden for at statsanerkende nye museer og fratage statsanerkendelser fra andre museer.
* Sikre et bedre samspil mellem staten og kommunerne om museernes opgaver og tilskud.
Arbejdsgruppen skal aflevere deres rapport i oktober 2023.
Kommunerne vil får en rimelig overgangsperiode til omlægning, for der kommer ikke flere penge til museerne, men der skal ske omfordeling, så udvikling kommer i højsædet.
For de 2 statsanerkendte museer på Ærø vil omlægningen betyde at Kulturministeriets pres for en sammenlægning bliver uimodståelig - minidsteriet har anbefalet en sammenlægning i over 20 år. Desuden skal Ærø-museerne komme med udviklingsplaner i en helt anden skala end hidtil for at bevare deres årlige million-statstilskud.
Se mere HER.