Søfartsmuseet i Marstal forventer her i 2024 at komme op på knap 6 millioner i omsætning. Det er især tilskud fra fonde med 1,3 millioner, som skal skabe den rekordhøje omsætning.
Museet forventer 13.000 betalende gæster - det er kun voksne der betaler entré, som er på 85 kr. I alt 1,1 million kr.
Museet får et tislkud på 1,2 million af kommunen, mens staten bidrager med knap det samme beløb, fordi museet er statsanerkendt.
Salg af merchandise giver 400.000 kr.
Når udgifter er trukket fra vil det give et symbolsk underskud på 48.000 kr.
Fremtiden
I udkastet til ny museumsreform for hele Danmark, som kom i november, læggges der op til, at de helt små museer enten skal udvikle sig kraftigt med øgede besøgstal og indtægter eller lægges ind under et større museum:
Marstal-museets konkurrent på Ærø, Ærø Museum, blev lagt ind under det Svendborg-baserede Museum Sydfyn allerede her per 1. januar, da økonomi og besøgstal var dårlige.
Marstal-museet satser på selvstændighed og vil gerne have flere fondspenge, for besøgstallet går generelt den forkerte vej.
Museets problem er, at der ikke er store specialudstillinger, som kan få turister og lokale til gen-besøg. Kun 4-5 % af øens turister besøger Marstal-museet, som er Ærøs største turistattraktion udover selve Ærøskøbing by.
Museumsreformen bliver vedtaget i 2024-2025, men der vil blive lavet flerårige overgangsordninger, så Marstal Museum kan nå at få sine besøg og indtægter op. Ellers vil det blive fusioneret ind i et større museum.
Tanken med museumsreformen er, at de museer der bliver tilbage skal have flere penge til specialudstillinger og bedre forskning. Så turister og lokalbefolkning får mere kvalitet og oplevelser - og langt større besøgstal.
Se forslag til museumsreform HER.