Rederiet bag den private Marstal-færge ÆrøXpressen truer nu kommunen med retssag, hvis der ikke udbetales ekstra støtte siden færgen blev igangsat i december 20219.
Ærø Dagblad bringer her brevet fra rederiets formand Claus Peter Skov til Ærøs borgmester Peter Hansted.
Hej Peter,
Jeg sender dig lige det notat som flere gode konkurrence-advokater nu har gennemlæst og hvor der er anvendt meget tid på diverse undersøgelser.
Alle implicerede er enige om at Ærøkommune i tidslinjen fra 2019 til nu har begået magtmisbrug samt konkurrenceforvridende virksomhed over for Ærøxpressen A/S.
Mit ønske er at du evt sammen med Allan (Læs:Kommmunaldirektøren) får dette gennemlæst og evt fremvist til dine politiske kollegaer. Husk at alle politikere også kan have et ansvar i dette.
Som sagt igår er det ikke de ærøske politikere samt Ærø kommune der er hævet over konkurrenceloven.
Jeg ønsker ikke at udsætte Ærø kommune for nogen retssag hvis det på nogen måde kan undlades, men dette er vi i givet fald helt klar til om nødvendigt.
Jeg ønsker at der skal være ordentlighed i formidling af de midler som Kommune modtager fra staten og som ÆrøXpressen er en del af . Konkurrenceloven SKAL overholdes fra offenlige instanser imod private aktører.
ÆrøXpresssen skal have de samme vilkår som Ærøfærgerne. når der tales om statens tilskud, arealleje , godstilskud og andet.
Samtidig skal det påtales at der skal tilbagebetales en del af det som vi er blevet unddraget for de senere år.
Derfor ser jeg frem til at høre fra jer ASAP (Læs: Så huritgt som muligt) vedrørende en plan og hvor et møde for fremtiden evt kan formes.
Med venlig hilsen
Claus Peter Skov
ÆrøXpressen A/S