Marstals søfartsmuseum får fremover 1/2 million ekstra i tilskud, som følge af den nye museumsreform, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Kommunen plejer at komme med samme beløb.
- Vi hæver grundtilskuddet for alle statsanerkendte museer, og samtidig tager vi højde for de særlige forhold, der er for museer, der ligger på små øer. Det giver Marstal Søfartsmuseum bedre muligheder for at folde historien om den særlige maritime kultur ud, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
-Jeg er overordentlig glad for at lande en reform, der giver de statsanerkendte museer et varigt økonomisk løft på 75 millioner kr.
Tilskuddet til Museum Sydfyn, som Ærø Museum nu er en del af, bliver også løftet.
Væsentlig stigning
Hidtil har søfartsmusset fået 1,1 milllioner fra staten, hvortil kommer et tislvarende beløb fra Ærø Kommune.
Nu stiger statstilskuddet til 1,6 millioner, hvor det må forventes at kommunen også øger med en halv million.
Så samlet får Marstal Søfartsmuseum 1 million ekstra om året.
Det vil muliggøre den planlagte udvikling af udendørs-omrdået ned til havnen, som allerede er i gang.
Ærø Museum i Ærøskøbing, som siden 1. januar ligger under Svendborg Museum, kaldet Museum Sydfyn, får en mindre stigning. Samlet gives der 600.000 kr til Museum Sydfyn, som i forvejen fik 2,4 millioner, men hovedparten af pengene er dedikeret til Svendborg-omrdået.
Overblik
Tilskudssystemet har fået en overhaling, så museerne får en mere retfærdig og retvisende støtte.
Med aftalen får de i alt 95 statsanerkendte museer fra 2025 et permanent løft på 75 millioner kroner årligt. Det betyder, at staten fra 2025 giver cirka 566 millioner kroner i driftstilskud til de statsanerkendte museer.
Tilskudssystemet i dag er en uigennemskuelig kludetæppeløsning fra amternes tid, hvor museernes tilskud er bestemt af historiske og politiske årsager.
Fremover vil museerne få tilskud på tre forskellige måder:
* For det første bliver museerne inddelt i 5 kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud, museet får. Grundtilskuddet udgør den største del af museernes tilskud.
* Museerne kan for det andet opnå et højere tilskud via et incitamentsbaseret tilskud. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende.
* Den tredje og mindste del af tilskuddet er et politisk prioriteret tilskud, som fordeles på enkelte museer.
Regler for statsanerkendte museer
For at være statsanerkendt museum skal man som museum leve op til en række krav. Det gælder følgende:
* En indtjening på mindst 4 millioner kr årligt. Specifikt for mindre øer (Læs: Ærø) gælder krav om 3 millioner kr i indtægter årligt.
* Mindst 10.000 besøgende. Specifikt for mindre øer gælder krav om mindst 8.000 årlige besøgende.
* Mindst 1 forskningspublikationer over 3 år.
Læs reformen HER.