Konsulenthuset Rambøll har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for Ærø, som lægger op til, at der anlægges vejbump ved indkørslen til alle Ærøs 13 byer og landsbyer. Det har vist sig, at skilte ikke er nok til at få bilerne til at overholde hastighedsbegrænsningerne.
Analysearbejdet har vist at der især sker overskridelser af den skiltede hastighed i:
* Bregninge,
* Vindeballe,
* Tranderup,
* Olde,
* St. Rise
* Dunkær.
Det foreslåes at etablere hævede flader (Læs. Bløde bump) ved indgangene til alle landsbyer. Desuden, at der anlægges en midterhelle i krydset ved Vestballevej i Dunkær.
I Bregninge vil der også kommer pudebump igenem landsbyen, såfremt det viser sig, at indgangsbump ikke er nok. Der er i snit op til 1.400 biler om dagen.
Planen er, at trafiksikkerhedsplanen bliver godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 18. december og så skal den ud i lokal høring. Endelig vedtagelse forventes i marts 2025.
Selve byggeriet vil finde sted i 2025-2028.
Læs mere HER.