På Ærø er turisme og erhvev under samme hat, men det kan give modsætninger. Planen er nu, at oprette en rådgivende bestyrelse, der skal styrke de private virksomheder.
Af klassiske modsætninger, som kan være svære at rumme for Ærøs kombinerede erhvervs- og turistchef, er fx:
* Skal der udlægges flere erhvevsområder ved de 3 hovedbyer med inddragelse af natur. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
* Området nord for Ærø er udpeget som et godt område til muslingeproduktion. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
* Skal landmændene fortsætte med intensiv drift. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
* Skal biler have lov at køre ind i Ærøskøbing om sommeren til butikker og restauranter. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
* Skal solparkprojektet på 290.000 kvm ved Thorup sættes i gang igen. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
* Skal havnen i Marstal udvikles med erhverv og butikker. Erhvervschefen vil sige ja og turistchefen nej.
Støtte
Turist- og erhvervschef Chris Hammeken bakker op om nedsættelse af den rådgivende bestyrelse, kaldet advisory board, under forudsætning af, at den kan holde sig til det overordnede og strategiske perspektiv og ikke forventer at behandle konkrete sager.
Med opbakningen fra Chris Hammeken forventes det, at kommunens Økonomi- og erhvervsudvalg på sit møde den 5. januar bakker op om tanken.