Der har ikke været den store interesse for at spille tennis i Marstal, så nu skal området ombygges til 2 padel-tennisbaner og et nyt crossfit anlæg.
Marstal Idrætsforening har igangsat et projekt kaldet Knudepunktet.
Foreningen har en multibane, som bruges flittigt. Multibanen skal renoveres så den kan benyttes endnu bredere til fx løbetræning og agility. Desuden skal området også indeholde bænke og borde med forskellige spil. Opholdsområdet planlægges overdækket med segl for beskyttelse mod sol,vind og regn.
Det gamle ubrugte tennisanlæg skal omdannes til 2 nye padeltennisbaner og et nyt udendørs crossfit anlæg.
Det samlede projekt løber op i 1,1 millioner. Ombygningen sættes i gang til foråret, så den første del med padeltennis kan være klar til juni.