Ærø Dagblad får kritik for manglende forelæggelse.
Ærø Dagblad bragte i marts en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø til offentlige myndigheder, herunder at en navngiven person var en af de mest aktive anmeldere.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at klageren var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klageren og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk
Se Kendelsen HER.