Ærøs største nyhedsmedie, Ærø Dagblad, får nu 1,4 millioner fra Slots- og Kulturstyrelsen fra Innovationspuljen. Tilskuddet skal sikre, at vi skriver om politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Og at Ærø Dagblad skal vokse både i medarbejderantal og endnu flere artikler - der er i den 3-årige startfase bragt mere end 3.000 arktikler om Ærø.

Ærø Dagblad har hidtil været drevet af redaktør Carsten Lehrskov Schmidt med stor hjælp fra informanter i kommunalbestyrelsen, kommunen og især 6.000 Ærø-boere - på og udenfor øen.

Da Ærø Dagblad startede i 2021 var tanken, at bringe den information som Fyns Amts Avis og annoncemediet Ærø Ugeavis ikke bragte. 

Slots- og Kulturstyrelsen vil med sit tilskud gerne sikre, at Ærø Dagblad kan udvikle sig yderligere i Udkantsdanmark.

Fortiden

For 145 år siden havde Ærø Dagblad en forgænger. Avisen levede dog kun i 36 år.

Men Ærø har haft 8 dagblade op igennem tiden.

De er efterhånden blevet lukket eller opkøbt af det der i dag er Fyns Amts Avis-gruppen, FJM-koncernen.

Men starten var i 1859 da Henrik Andersen startede udgivelsen af Ærø Avis: Kongelig privilegeret Adresse-, Politisk- og Avertissements-Tidende.

Andersen var typograf, som dengang var selve livsnerven i de trykte medier, for alle bogstaver skulle sættes manuelt.

Der var ikke mange penge mellem folk på Ærø, men Ærøskøbing var det økonomiske centrum, som følge af det udbredte smugleri mellem de nærliggende små danske øer og Ærø, som på det tidspunkt hørte under tyske Slesvig. Så redaktionen blev sat op i Ærøskøbing.

Efter den tabte krig i 1864 fik Danmark et tilbud det ikke kunne afslå: I får Ærø og vi overtager nogle flere områder i Sønderjylland.

Dermed stoppede smugleriet og den økonomiske udvikling af Ærøskøbing (det er derfor byen er så velbevaret), og Ærøs økonomiske udvikling blev koncentreret i Marstal, som havde en bedre havn. Og Ærø Avis fulgte med udviklingen og flyttede sin redaktion til den nye hovedby.

Dengang gik erhverv i arv, så ganske naturligt blev det svigersønnen tobaksfabrikant C.F. Petersen, som satte sig på redaktørposten i 1886.

Ærø Avis, som var konservativ, fik i 1881 konkurrence af Venstrebladet Ærø Folkeblad, som også blev grundlagt i Ærøskøbing, men det flyttede i 1916 til Marstal.

I 1800-tallet var der kommunal konkurrence til aviserne, for da gik en kommunalt ansat trommeslager rundt i gaderne og gav offentlige meddelelser. Mod en erkentlighed kunne der også komme salgsbudskaber med, fx at der nu var friske fisk til salg på havnen.

Slut

Ærø Avis eksisterede med hiv og sving indtil 1963 - på det tidspunkt var oplaget nede på 300 daglige eksemplarer.

I 1965 blev Ærø Folkeblad overtaget og lagt ind under Svendborg Avis.

En æra med selvstændige dagblade på Ærø var slut.

Og siden har Ærø været et indstik i Fyns udvikling.

Ærøs aviser

* Ærøs Avis, Et Ugeblad for Politik, Skibsfart og Bekendtgørelser, 1858

* Ærø Avis, 1859 – 1963

* Ærø Dagblad, 1881 – 1917

* Ærø Folkeblad, 1881-1965

* Marstal Dagblad, 1901

* Ærø Folketidende, 1913 – 1916

* Ærø Socialdemokrat, 1908 – 1909

* Ærø Tidende, 1913 – 1916

* Ærø Venstreblad, 1924 – 1965.

Kilde: Statens Avissamling.

Og så Ærø Dagblad: 2021-2221.

Ærø Dagblad takker Slots- og Kulturstyrelsen for støtten - og en tak sendes også til vores mere end 11.000 månedlige læsere - der elsker at læse om Ærø.