Sygefraværet på Ældre-området på Ærø er de seneste 3 år steget markant. Til at skabe en forandring har Ældre og Sundhed modtaget 1,5 millioner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.
Pengene skal gå til at indføre STARs indsatsmodel til nedbringelse af sygefravær.
Midlerne fra STAR-puljen skal gå til ansættelse af 1 sygefraværskoordinator og kompetenceudvikling af medarbejderne.
Det stigende sygefravær belaster både de ældre og kolleger og selve arbejdspladsen.
Projektet varer fra 1. november 2024 til 30. oktober 2026.
Er i gang
Ledelsen i Ærø Kommune har sat ind overfor det store fravær på Ældre-Sundhedsområdet - som oftest er en blanding af reel sygdom, frustration over arbejdsmiljø og pjæk. Og indsatsen har givet gode reultater: Arbejdsmiljøet er bedret og flere ansættes i de ledige jobs. Det betyder at antallet af dyre vikartimer er faldet markant.
I det første halvår frem til 1. juli i 2024 er der kun brugt 2,2 millioner til vikarer, mens tallet i 2023-halvåret var oppe på 5 millioner kr, altså mere end en halvering.
Sygefraværet indenfor ældre- sundhedsområdet ligger dog fortsat på et stabilt højt niveau med 10 % af tiden - værst indenfor hjemmeplejen, hvor sygefraværet ligger på 19 %, lavest i adminisitration og Sundhed og Forebyggelse med 2 %.
Det skal STAR-projektet rette op på.