Ærø har 600 millioner kr i sit budget, men ifølge tænketanken CEPOS, så kunne kommunen spare 116 millioner kr om året. Det svarer til næsten 20 % billigere, hvis den blev drevet lige så effektivt som Vejle kommune, der er den mest effektive i Danmark.
CEPOS nævner dog, at Ærø og andre små ø-kommuner har ekstra udgifter til færgefart, dyrere varer mv, så derfor kommer de ekstra dårligt ud på effektiviteten når der sammenlignes indtægter og udgifter.
Hvsi Ærø kunne drives mest effektivt ville besparelsen være 19.000 kr per indbygger.
Landets 98 kommuner kunne tilsammen spare 37 milliarder kr - ca. 9 % af deres driftsudgifter - hvis de havde brugt skatteindtægterne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igennem de sidste 12 år har været Vejle.
Udgiftsbehovet er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet baseret på kommunens befolkningssammensætning som fx antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og en række andre parametre.
- Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at effektivisere i kommunerne, uden bunden går ud af den lokale velfærd set i forhold til niveauet andre steder i landet, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Se mere HER.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet: noegletal.dk