På Ærø er vedligeholdelsen af veje, parker, toiletter osv lagt i det kommunale Park & Vej, som beskæftiger 15 personer. Kommunalbestyrelsen har nu fået et notat om fordele og ulemper ved en udlicitering af opgaverne helt eller delvist.
Notatet er udarbejdet af teknisk forvaltning og her er man rimelig klar på hvad man mener om den sag:
* GODT - Park og Vej fortsætter som hidtil.
* HALVSKIDT - dele af Park og Vejs opgaver lægges ud til private entreprenører.
* SLEMT - Park og Vej nedlægges og opgaverne lægges ud til private entreprenører.
Om Park og Vej siger tillidsmanden:
"Vi mener, at vi har et hold af medarbejdere som med hver vores områder, går til opgaven som det er vores eget. Da vi færdes over hele øen, taler vi ofte med borgere, lodsejere og foreningsmedlemmer og fungerer ofte som mellemled/kontakt til ledelsen. Vi håber alle, at kunne fortsætte på det vi kalder Ærøs bedste arbejdsplads, som vi kender den."
Tekniks forvaltnings indstiling er også meget klar, og vil kun udbyde toiletrens:
"På baggrund af notatets gennemgang af Park og Vej og de 3 mulige modeller for fremtidig opgaveløsning, er det administrationens klare vurdering, at Ærø Kommune allerede har en velfungerende Park og Vej afdeling, som er i trivsel og som løbende evaluerer på driften og arbejdsopgaverne for at sikre en effektiv opgaveløsning. De opgaver, der i dag bliver løst af faste erfarne medarbejdere bliver løst med det serviceniveau, der er politisk besluttet og er med til at sikre en god og stabil service overfor borgerne. Det anbefales, at Ærø Kommune beholder opgaveløsningen i kommunal drift i Park og Vej."
"Såfremt det politisk ønskes at udlicitere enkeltopgaver anbefales det at udbyde rengøring af offentlige toiletter."
Det er nu planen, at ladeet konsulentfirma skal se på mulighederne, så man sikrer uvildighed (armslængdeprincippet).
Se oplægget om udlicitering HER.