Borgnæs 8 km vest for Ærøskøbing er øens eneste sommerhus-område med cirka 40 fritidshuse - hele Ærø ligger i kystbekyttelses-zone, og det har stoppet udbygningen med fritidshuse, dengang det blev populæt i 60erne.
Husene i Borgnæs ligger helt tæt på vandet, og kommer kun sjældent til salg. Senest er Borgnæs Grønvej 3 blevet solgt for 2,3 millioner - det er end det dobbelte af prisen for 5 år siden, da det blev handlet til 1 million.
Huset er på 92 kvm, så det er 25.000 kr per kvm.
Priser på sommerhuse
Prisen på sommerhuse per kvadratmeter i Danmark varierer meget:
Populære ferieområder som Nordsjælland, Bornholm, og kystområderne i Jylland og på Fyn: Priserne kan ligge på 30-60.000 kr. per kvm. I særligt eftertragtede områder kan de dog være højere.
Landsbyområder og mindre populære områder: Her kan priserne ligge på 15-30.000 kr. per kvm.
Landdistrikter og øer: Sommerhuse her koster 10-20.000 kr.
På Ærø ligger fritidshus-priserne på typisk 25.000 kr per kvm i det gamle Ærøskøbing - og i Borgnæs, mens priserne i Martal ligger i niveauet 15-20.000 kr per kvm, mens det i landområder varierer fra 5-15.000 kr per kvm.