De voldsomme problemer i ældreplejen, som førte til fyring af socialdirektøren i september, spejles i det stadig større sygefravær på ældre- og sundhedsområdet, som har passeret 10 procent.
Værst står det til i hjemmeplejen, hvor mere end 17 % af tiden er sygemeldinger. Med så stort sygefravær er medarbejderne væk mere end halvdelen af året, når weekender, helligdage og ferie også trækkes fra. For et år siden var sygefraværet kun på 13 %.
På den kedelige side er også plejehjemmet Søkilden i Ærøskøbing hvor sygefraværet er på 10 %, mens det for et år siden var på 7 %.
Indenfor de varme hænder, altså person-rettede opgaver, så er De Gamles Hjem i Rise det bedste med et sygefravær på kun 6 % Det er lidt ironisk det plejehjem, som står foran lukning - de gamle skal samles på Marstal Ældre Center.
De mest raske er nu i administrationen med kun 3 % fravær og i rådgivningsfunktionen Sundhed og Forebyggelse med 1 %.