Borgerne på Ærø besøger kun i ringe grad øens 2 museer og heller ikke mange andre museer får besøg. Ærø kommune er en af de højeste gavegivere til museer i Danmark
Kommunen giver 3 gange så meget til sine 2 museer, Søfartsmuseet og Ærø Museum, som landets andre kommuner giver deres museer. Men samtidig er borgerne på Ærø dem der mindst besøger museer, hvad enten de ligger på øen eller på fastlandet. Kommunens støtte skal ses som investering i turisme.
På landsplan har knap hver tredje dansker af de 16-89-årige besøgt et museum inden for en tre-måneders periode i 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.
Resultaterne er baseret på Kulturvaneundersøgelsen. Tallene er indsamlet over fire kvartaler frem til 1. juli 2023, og beskriver befolkningens brug af museer.
Den mest populære museumskategori er kunstmuseer, som 17 procent af befolkningen har besøgt. Ærø havde et kunstmuseum, Ærø Kunsthal, frem til 2021.
Andelen, der har besøgt et museum i lokalområdet er på 15 procent, dog lavere på Ærø, er tilbage på niveauet før corona, mens andelen af besøg uden for lokalområdet i Danmark var faldet til 15 procent i 2022.
Se oversigten HER.