Landsbyer som Bregninge og Ommel vil med den nye Planlov kunne overføres til byzone. Det betyder, at de hidtidige begrænsninger for udviklingen af Ærøs landsbyer ophæves.
De meget begrænsende bestemmelser blev oprindeligt indført, fordi man ikke ville have spredt bebyggelse ud over hele Danmark og da slet ikke i områder der lå tættere end 3 km fra havet. Det har virket godt, men også så godt at mange omrdåer på øer og ladområder har fået stoppet selv en kontrolleret og positiv udvikling.
Det vil Folketinget nu ændre, så der kan bygges boliger, erhverv, hoteller, cafeer og andre byting i de landsbyer som udvælges.
Som baggrund for det nye lovforslag skrives der:
Overførsel af landzonelandsbyer til byzone
3.3.4.1. Gældende ret
Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for udlæg af arealer til byzoner, jf. § 11 a, stk. 6-11 og 13.
Ved fastsættelse af retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte arealer til byvækst, jf. § 11 a, stk. 6.
Efter § 11 a, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen udlægge nye arealer til byzone for at dække
det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. I tilknytning hertil fremgår det af
§ 11 a, stk. 13, at ministeren for landdistrikter fastsætter regler om kommunalbestyrelsens
metode til at opgøre det forventede behov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder
om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge
yderligere arealer til byvækst. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 940 af 26. juni
2017 om planlægning af byvækst.
Et nyt areal til byzone, der udlægges efter § 11 a, stk. 6 eller 7, skal efter § 11 a, stk. 8,
placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.
UDKAST
74
Planlovens regler om byvækst blev indført med lov nr. 668 af 8. juni 2017 og tager grundlæggende sigte på, at der ikke udlægges større arealer til byvækst end nødvendigt, så Danmarks arealressource udnyttes bedst muligt i forhold til forskellige behov, bl.a. byudvikling, landbrug, skovbrug, natur- og landsskabsværdier og investeringer i forsyningsanlæg
og infrastruktur.
Ændringen af planloven i 2017 indebar bl.a., at det grundlæggende planprincip – hvorefter
al byudvikling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, dvs. ”indefra og ud” – blev lovfæstet, dvs. indsat som § 11 a, stk. 8. Frem
til lovændringen i 2017 havde dette princip, der følger af den grundlæggende zoneopdeling
af landet, siden byreguleringsloven (1949) været styrende for planlægningen uden at
fremgå af planlovgivningen. Formålet med princippet er at undgå spredt bebyggelse i og
ved byerne eller i det åbne land samt at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by.
”Indefra og ud”-princippet blev skrevet ind i planloven for at sikre, at byudviklingen sker
i forlængelse af byens hidtidige udvikling under respekt for omgivelserne, herunder infrastruktur, natur og landskab, således at byudviklingen understøtter udviklingen af fysisk og
funktionelt sammenhængende byer og modvirker spredt og usammenhængende bebyggelse i det åbne land, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 68.
Efter planlovens § 11 b, stk. 1, fastsættes der for de enkelte dele af kommunen rammer (i
kommuneplanen) for indholdet af lokalplaner med hensyn til en række forskellige emner,
herunder overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder (stk. 1, nr. 11).
3.3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” indgår et aftalepunkt, hvorefter kommunerne får mulighed for at overføre landzonelandsbyer til byzone, så de kan udvikles med boliger og erhverv på lige fod med tilsvarende landsbyer, der er byzone i dag.
I tilknytning hertil fremgår det af ”Evaluering af planloven m.v. 2021”, at der i forbindelse med evalueringen er peget på et behov for, at der sikres flere muligheder for udvikling af landsbyer, idet de nuværende regler om byvækst begrænser landsbyernes udviklingsmuligheder. Erfaringer fra kommunernes planlægning viser bl.a., at det grundlæggende princip om byvækst i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse ikke altid er fleksibelt i forhold til at understøtte en lokal udvikling. Med de nuværende regler er det ikke muligt for kommunalbestyrelsen at ændre i kommunens bymønster og overføre en hel landsby til byzone med mulighed for byvækst.
Kirkeministeriet vurderer, at det ikke har været intentionen med lovændringen i 2017 at begrænse kommunalbestyrelsens mulighed for udvikling af kommunens landzonelandsbyer ud fra strategiske overvejelser om kommunens bymønster (by- og centerstruktur) og den strategiske planlægning for landsbyer.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i planlovens § 11 b, hvorefter kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne om byvækst i § 11 a, stk. 6-8 – herunder princippet om ”indefra og ud” – vil kunne fastsætte rammer for overførsel af landsbyer fra
landzone til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur og på baggrund af den strategiske planlægning for landsbyer, jf. §§ 5 c og 5 d.
Den foreslåede ændring af planlovens regler om byvækst vil kunne sikre kommunalbestyrelsen større råderum til at overføre hele landsbyer til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur, herunder især de overordnede mål for kommunens bymønster (by- og centerstruktur), og på baggrund af kommunens strategiske planlægning for landsbyer og inden for rammerne af de hensyn, der er angivet i loven, herunder natur- og landskabsinteresser.
