Lokalplanen er i proces i kommunen og nu skal Kystdirektoratet tages i ed inden det store projekt Badeanstalen Søens Folk kan anlægges i det sydlige Marstal.
Selvom lokalplanen kun lægger op til et mindre omklædningsrum med sauna på 5 gange 6 m projekt, så arbejder projektgruppen Søens Folk videre med det store saunaprojekt, som ender ud i en 35 m lang bred badebro ud i havet.
Der er dialog med Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, om der kan laves den 2 m brede badebro som afsluttes med læhegn på platform ude i havet.
Ærø Kommune kan ikke lave planer for vand-områder, så her er det Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, som bestemmer. Men det er selvfølgelig Ærøs tekniske afdeling og kommunalbestyrelsen der kommer med indspillet om man ønsker det mere spektakulære projekt.
Bedst
Projektet Søens Folk blev valgt af Marstals borgere som det bedste initiativ i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Helhedsplan for Marstal. Projektet fik en bevilling på 500.000 kr fra Ærø Kommune. Med det som rygstød gik den nyoprettede forening i gang med at søge fonde om støtte.
Det blev besluttet i september 2023 at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for projektet.
Der skal bruges 5 millioner til det store badebro-projekt, heraf er hovedparten allerede samlet ind.
Badeanstalten skal placeres mellem Marstal Camping og landtangen Eriks Hale, hvor de karakteristiske små badehuse ligger på række.
Organisation
Foreningen Badeanstalten Søens Folk
Kontakt: Formand Thea Jensen, mobil 42 61 20 70.