Det nedlagte SFO-fritidshjem i Peder Skramsgade er sat til salg af kommunen og samtidigt ændres lokalplanen, så der kan bygges op til 18 rækkehuse på den 3.600 kvm grund.
Den gamle bygning fra 1916 er på 349 kvm og mindstebuddet er sat til 1,8 millioner.
Ophævelsen af den nuværende lokalplan 11, der bestemte at området skulle bruges som daginstitution, er i høring frem til den 20. november.
Når lokalplanen ophæves betyder det, at grunden kan udlægges til boligbyggeri, da der en boliglokalplan for hele området.
Der er dog en tilfølelse i form af, at SFO-grunden får en bebyggelselsesprocent på 40 %, altså 1.440 kvm, i stedet for den generelle 25 %-regel for området.
Det giver mulighed for 18 rækkehuse a 80 kvm, i så fald skal hovedbygningen dog rives ned. Alternativt kan hovedbygning bevares og der kan bygges 14 rækkehuse.
Frist for at afgive tilbud er den 14. november - spørgsmål kan rettes Kirsten Johansen på kjh@aeroekommune.dk eller telefon 6352 5026.
Se det nye lokalplanforslag HER.
Kommunen er åbenbart ret sikker på at få ophævelsen vedtaget og bebyggelsesprocenten sat op, for købere skal byde før høringen er færdig.