Vaccinationscentret i Rise lukker den 3. september, for der kommer praktisk talt ikke længere nogen for at blvie vaccineret - det drejer sig om 2-3 om dagen, ifølge Statens Serum Instituts daglige opgørelse.
Det har vist sig at topniveauet i Danmark er omkring de 80 %, hvor Læsø har ligget i lang tid og ikke rigtig kan få de sidste til at blive vaccineret.
Ærø er nu den kommune der ligger næsthøjest i Danmark med 79,3 % der har fået 1. stik, mens 67,7 % er færdigvaccinerede, men også her er tilgangen tæt på 0.
På fredag er der fx 250 ledige tider, så der er mulighed for at booke en tid i Rise Minihal, oplyser Ældre- og Sundhedschef Marianne Leegaard Møller til Fyns Amts Avis.
Fremover bliver det på Ryttervej i Svendborg man kan få vacciner.
Danmark
Der er 4,2 millioner der har påbegyndt vaccination i Danmark, svarende til 72 % af befolkningen, mens 3,3 millioner er færdigvaccinerede, svarende til 57 %.