Statens øverste myndighed for klager over byudvikling, Planklagenævnet, giver kommunen medhold i planerne om byudvikling ned til færgelejet i Marstal. Dermed er der (næsten) grønt lys for Nettos byggeplaner.

Klagen til Planklagenævnet var fokuseret på, at kommunen ikke havde undersøgt trafikpåvirkningen ordentligt.

Nedenfor følger hele afgørelsen:

Afgørelse i klagesag om Ærø Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg, byer og landsbyer, bymidteafgrænsning i Marstal .... 

En beboer i planområdet har klaget over planvedtagelsen.

I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål:

Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens § 11 e, stk. 6.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommuneplantillægget fortsat gælder.

1. Sagens oplysninger
1.1. Kommuneplantillægget

...

Kommuneplantillægget udvider bl.a. bymidteafgræsningen i Marstal.  

Det fremgår af kommuneplantillægget, at kommunalbestyrelsen i 2021 vedtog kommuneplantillæg, byer og landsbyer, herunder redegørelse og retningslinjer for dele af detailhandlen, der vedrører lokalcentre, pladskrævende varegrupper og enkeltstående butikker. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen derudover besluttede at sende en revideret bymidteafgrænsning for bymidten i Marstal i fornyet høring.

Det fremgår yderligere, at da kommuneplanen skal se på udviklingen i kommunen som helhed, og det ikke kan afvises, at ændringer i den ene bymidte kan have indflydelse på den anden bymidte, er både bymidteafgrænsningen for Marstal og Ærøskøbing og redegørelsen for bymidterne taget ud af kommuneplantillæg, byer og landsbyer, for at blive sendt i en samlet høring.

Endelig fremgår det, at de dele af redegørelsen for kommuneplantillæg, byer og landsbyer, der har betydning for udpegningen af bymidterne, gentages i dette kommuneplantillæg, og at redegørelsen for øvrig detailhandel fremgår af kommuneplantillæg, byer og landsbyer. 

2. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse
2.1. Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Retlige spørgsmål omfatter alle spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning eller forståelse af lovbestemmelser samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

2.2.Redegørelse for detailhandel
2.2.1 Klagen

Det fremgår af klagen, at kommunen ønsker at udvide bymidten i Marstal til at omfatte et område af erhvervshavnen. Klageren anfører, at et forslag om udvidelse af en bymidte ifølge planloven skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscenteret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.

Klageren anfører herefter, at en sådan redegørelse ikke er udarbejdet, men at man blot skriver, at vurderingen af, hvordan trafikken skal håndteres, vil blive lavet i sammenhæng med den dertilhørende planlægning. Klageren anfører, at dette ikke opfylder planloven.

Klageren henviser i klagen til planlovens § 11 e, stk. 1 og 4, og § 11, stk. 4.

Da klageren har gengivet ordlyden af planlovens § 11 e, stk. 6, nr. 4, har Planklagenævnet forstået klagen som en klage over, at kommuneplantillægget ikke er i overensstemmelse med planlovens § 11 e, stk. 6, nr. 4.

2.2.2. Generelt om redegørelse om afgrænsning af bymidter

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den del af kommuneplanen, som indeholder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentre, jf. planlovens § 11 e, stk. 6. Denne redegørelse skal indeholde følgende:

en vurdering af og en begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscenteret, en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscenteret, og en begrundelse for, hvorfor det pågældende område eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscenteret, oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur, og en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscenteret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder.
Redegørelsen skal ledsage kommuneplanen eller kommuneplantillægget, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at redegørelsen skal sikre, at detailhandelsplanlægningen og den offentlige debat herom kan ske på baggrund af en vurdering af forslagets betydning for detailhandelsstrukturen i kommunen. Redegørelsen skal således offentliggøres sammen med forslaget til kommuneplanen eller kommuneplantillægget. Bestemmelsen er en væsentlig tilblivelsesforskrift.

2.2.3. Kommuneplantillægget

Det fremgår af kommuneplantillægget, at der for Ærøskøbing og Marstal er uoverensstemmelser i planlægningen for bymidterne og de tilhørende kommuneplanrammer og lokalplaner. Det fremgår herefter, at der derudover har været henvendelser vedrørende muligheden for at etablere en dagligvarebutik i Marstal.

Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen ønsker at ændre udpegningen, og at ændringer, i henhold til planloven, skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service. Det fremgår, at der, for at sikre et samlet overblik over detailhandlen på Ærø, i 2021 blev udarbejdet en detailhandelsanalyse, der leverede input til kommunens planlægning for detailhandel.

Det fremgår endvidere af kommuneplantillægget, at detailhandelsanalysen blev brugt i forbindelse med arbejdet med afsnit i kommuneplantillæg, byer og landsbyer, om lokalcentre, områder til enkeltstående butikker og særlig pladskrævende varegrupper. Det fremgår herefter, at der i dette kommuneplantillæg alene ses på detailhandelsanalysens resultater i forhold til bymidteafgræsningerne.

I kommuneplantillæggets afsnit 2.2.b er der henvist til detailhandelsanalysens forslag til centerstruktur og bymidteafgrænsning. Det fremgår bl.a., at det anbefales, at bymidteafgrænsningerne i både Marstal og Ærøskøbing udvides til at omfatte en del af havnearealerne. Det fremgår, at der både i Marstal og Ærøskøbing allerede ligger en del butikker og kundeorienterede funktioner på havnen. Det fremgår, at en udvidelse af bymidteafgrænsningen i begge byer kan være med til at styrke koblingen fra havnen til det oprindelige bycentrum.

Det fremgår herefter, at bymidten i Marstal bør udvides med området omkring havnepladsen. Her ligger i dag en havnekiosk, en café med kombineret livsstilsbutik samt en restaurant. Det fremgår, at Marstal Havn er en af indgangsportene til Ærø.

Kommuneplantillæggets afsnit 2.4.b omhandler den nye bymidteafgrænsning i Marstal. Af afsnittet fremgår bl.a. følgende:

Som det er gennemgået ovenfor er der en uoverensstemmelse mellem det areal, der er udlagt som bymidte i Marstal og det areal, der er udlagt til butikker gennem lokalplaner og kommuneplanrammer. Den forskel gør at planlægningen ikke er i overensstemmelse med Planlovens mål om at butikker skal koncentreres i bymidten. For at få en bedre overensstemmelse mellem de udlagte arealer udvides bymidteafgrænsningen så den inddrager de tilgrænsende områder hvor der er bymidtefunktioner og /eller kommuneplanrammer eller lokalplaner, der giver mulighed for butikker. Der er dermed tale om en teknisk tilretning baseret på eksisterende bymidtefunktioner og planlægning.

Kommuneplantillæggets afsnit 2.4.e omhandler trafik. Det fremgår, at alle byer på Ærø er kendetegnet ved at have smalle gader og begrænsede muligheder for parkering, og Marstal er ingen undtagelse. Det fremgår herefter, at jo længere ind mod bymidten og havnen trafikken kommer, desto smallere er gaderne. Det fremgår, at Marstal Havn både har færgeleje og aktive virksomheder, og at det betyder, at der er en del trafik med lastbiler i havneområdet.

Vedrørende parkeringspladser fremgår det, at de to største parkeringspladser inden for bymidteudpegningen er en parkeringsplads ved SuperBrugsen og en parkeringsplads mellem [vej 2] og [vej 3]. Det fremgår endvidere, at parkeringspladserne ved SuperBrugsen er private, men at det vurderes, at pladserne også bruges af øvrige gæster til Marstal bymidte. Det fremgår endvidere, at øvrige parkeringsmuligheder ligger uden for den tidligere bymidteafgrænsning, og at der inden for nye bymidteafgrænsning også ligger en parkeringsplads mellem [vej 4] og [vej 5].

Endelig fremgår følgende som samlet vurdering vedrørende trafik:

Som det fremgår af gennemgangen af muligheder for etablering af nye butikker, vurderes det, at etablering af større butikker eller andre funktioner, der forrykker trafikken i væsentligt grad vil være lokalplanpligtigt. Vurdering af hvordan trafikken skal håndteres vil blive lavet i sammenhæng med den dertilhørende planlægning.

På side 17-18 og som bilag 5-8 til kommuneplantillægget indeholder kommuneplantillægget endvidere forskellige kortbilag, som bl.a. viser trafikretninger, parkeringspladser, bymidtefunktioner samt den hidtidige og fremtidige bymidteafgrænsning i Marstal.

Det fremgår af kommuneplantillægget (s. 36), ændringen af bymidteafgrænsningen er baseret på koncentrationen af eksisterende bymidtefunktioner, og den underliggende planlægning i kommuneplanrammer og lokalplaner. Det fremgår, at både Marstal og Ærøskøbing er kendetegnet af smalle gader med dårlig plads til trafikken, og at planlægningen ikke ændrer på dette forhold. Det fremgår herefter, at da planlægningen hverken ændrer på de underliggende kommuneplanrammer eller lokalplaner, er mulighederne for byggeri, udvikling mv. inden for bymidteafgrænsningen den samme, og påvirkningen af trafikken er dermed uændret.

De gengivne dele af kommuneplantillægget fremgik tillige af forslaget til kommuneplantillægget.

2.2.4. Planklagenævnets vurdering

Klageren har anført, at der ikke er udarbejdet en redegørelse med en beskrivelse af konsekvenserne af udvidelsen af bymidten for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten eller bydelscenteret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikanter samt parkeringsmuligheder.

Planklagenævnet finder, at redegørelsen i forslaget til kommuneplantillægget opfylder kravene i planlovens § 11 e, stk. 6, i forhold til udvidelsen af bymidten i Marstal med arealet på havnen, herunder kravet om, at konsekvenserne for bymiljøet og afviklingen af trafikken skal beskrives, jf. § 11 e, stk. 6, nr. 4.

Nævnet lægger herved vægt på, at det fremgår af kommuneplantillægget, at påvirkningen af trafikken er uændret, idet ændringen af bymidteafgrænsningen hverken ændrer på de underliggende kommuneplanrammer eller lokalplaner, og mulighederne for byggeri, udvikling mv. inden for bymidteafgrænsningen således er den samme.

Nævnet lægger yderligere vægt på, at kommuneplantillægget indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold vedrørende trafik og parkering, og at det herudover fremgår, at etablering af større butikker eller andre funktioner, der forrykker trafikken i væsentlig grad, vil være lokalplanpligtige, og at vurderingen af håndtering af trafikken vil blive lavet i forbindelse med den dertilhørende planlægning.

Planklagenævnet kan på ovenstående baggrund ikke give medhold i klagepunktet.

3. Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over kommuneplantillæg, byer og landsbyer, bymidteafgrænsning i Marstal ...

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 4 i lov om Planklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet.

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. § 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. 

___

NOTE

Se afgørelsen med bilag HER.