Teenagere med fritidsjobs på Ærø er gode til at spare op. De ligger i den høje ende når der sammenlignes med andre kommuner i Danmark.
Der er ikke den store opsparings-forskel mellem drenge og piger, viser en undersøgelse fra analysevirksomheden Kraka.
For gruppen af teenagere, frem til de bliver 17 år, der har et fritidsjob er den typiske årlige opsparing 11.200 kr., mens dem uden fritidsjob lægger 4.700 kr til side på 1 år.
I analysen er der sammenlignet gruppe uden et fritidsjob i alderen 13-17 år sammenlignes med en gruppe,
som ikke har et fritidsjob som 13-15-årige, men har et fritidsjob i begge de kalenderår, hvor de fylder 16 og 17 år.
Der er kigget på udviklingen på de unges konti, altså hvor meget den er steget på 1 år, men siger ikke noget om hvor meget de i alt har stående.
De 16-årige opsparer typisk 17 % af deres løn, mens de 17-årige kun opsparer 11 %.
Konfirmationseffekt
Ser man på de 14-15 årige så stiger opsparingen i gennemsnit med 8.700 kr.
Denne markante stigning skyldes fx pengegaver i forbindelse med konfirmationen. Der er dog betydelig forskel i
størrelsen af denne konfirmationseffekt: Hvis forældrene selv har mere end 120.000 kr. i bankopsparing, stiger opsparingen med ca. 12.500 kr. fra de er 14 til 15 år. Det er det dobbelte af hvad de unge opsparer der har forældre som har mindre end 120.000 kr. i bankopsparing.
De flittige
Flittige drenge sparer mere op end pigerne:
De drenge, der vælger at arbejde så meget, at de samlet tjener mere end 50.000 kr fra de er 13-17 år, sparer typisk 1.500 kr. mere op end den tilsvarende gruppe piger.
I de vestjyske kommuner sparer børn og unge typisk meget op, og de arbejder generelt meget sammenlignet med andre kommuner.
73 % af alle børn og unge har på et tidspunkt fra de er 13-17 år et fritidsjob. For en årgang på cirka 65.000 børn og unge er der dermed 47.500 børn og unge, der har haft et fritidsjob.
Kilde
Undersøgelsen er udarbejdet af Kraka på basis af mikrodata fra Danmarks Statistik.
Se hele analysen HER.