Udryddelsen af fritidsboliger i Ærøskøbing er nu sendt i høring frem til den 27. november. Herefter vedtager kommunalbestyrelsen i december-januar, at der kun må være helårsbeboelse i den gamle del af Ærøskøbing.

Det sker ved at vedtage Forslag til tillæg 2 til lokalplan 9-9b for det gamle Ærøskøbing. Se det HER.

Ved en fejl i den oprindelige lokalplan var boliger i den centrale bydel helt gledet ud, det rettes der nu op på, så der både må være helårsboliger og erhverv.

I den vestlige del af det gamle Ærøskøbing var der kun krav om boliger, så her måtte man gerne have fritidsboliger (en "bolig" kan både være en fritidsbolig og en helårsbolig). Også denne fejl rettes nu i det nye Tillæg.

Da lokalplanen for det gamle Ærøskøbing blev vedtaget i 2016 vedtog kommunalbestyrelsen samtidigt, at man ikke ville blokere for, at husene blev anvendt som fritidshuse.

Årsagen var, at husene på Ærø for 7 år siden var usælgelige, så håbet var, at en lempelig tilgang vile lokke købere fra fastlandet til.

Det er lykkedes i stor stil, for i de sidste 5-8 år er det gode liv på landet blevet trendy, ikke mindst i takt med at et godt internet er rullet ud og her er Ærø i top med 5G-netværk på hele øen.

Det er især folk fra Nordsjælland, København, Århus og Odense der har købt fritidsbolig på øen, og her ikke mindst i det progressive Ærøskøbing med sine drømmehuse.

Det gode var, at husene blev sat i stand, mens det negative var, at der ikke kom skattepenge ind fordi det er fritidsboliger - skatten ryger til den kommune hvor man har helårsbolig (CPR-adresse).

Dertil kommer, at en fastboende bruger cirka 3 gange så meget lokalt, som en fritidsbeboer bruger med sine cirka 10 uger på øen hen over året.

De mange købere i Ærøskøbing har været i god tro da de købte fritidshusene, da der lå en kommunalbestyrelsesbeslutning om, at man ville se igennem fingrene med brug som fritidsbolig. 

Det betød, at kommunalbestyrelsen i januar 2023 besluttede at slå "en streg i sandet" og acceptere de nuværende fritidsboliger, og, at der ville være helårspligt for de øvrige huse. 

MEN.

I juni skiftede flertallet, da den sygemeldte Jens Weiss kom tilbage til kommunalbestyrelsen, og det var ham der havde anmeldt knapt 30 Ærøskøbing-beboere for fritidsbrug. Lidt usædvanligt havde Weiss, der bor i Marstal, ikke anmeldt nogle af de 150 fritidshuse i Marstal, hvor der er helårspligt.

Uroen i Ærøskøbing har forplantet sig til hele øen, så lige nu sælges der næsten ingen huse.

Når helårspligten bliver vedtaget ved juletid i kommunalbestyrelsen er der 2 veje at gå for den tekniske forvaltning, som skal udføre "det beskidte arbejde":

* Den hårde vej. Kommunalbestyrelsen beder den tekniske forvaltning om at give påbud til de cirka 500 boliger der bruges til fritidsbrug på Ærø og hvor der er en helårspligt. Officielt er det ikke nok at flytte folkeregisteradresse, der skal være reelt ophold, men i praksis accepteres en formel flytning. 

* Den bløde vej. Kommunalbestyrelsen beder teknisk forvaltning om at tage det med ro, og kun tage sig af de huse hvor der sker anmeldelser om fritidsbrug og i så fald trække tingene i langdrag. 

Problematikken bliver, at kommunalbestyrelsen ikke kan vælge kun at gå efter fritidsbrugerne i Ærøskøbing, men også skal gå efter alle dem i Marstal - der er jo lighed for loven (i hvertfald på fastlandet) - og andre steder på øen hvor der er helårspligt indskrevet i en lokalplan.

Et andet punkt er, at mange købere af "fritidshuse" har breve fra kommunen liggende hvor brug som fritidsbolig accepteres. Om det holder i en retssag er en anden sag, men juridiske slagsmål og retssager må forventes i de kommende år.

Et 3. punkt er, at købere af "fritidshuse" har købt et "ulovligt" hus, så har sælgeren eller ejendomsmægleren et objektivt ansvar hvor et tab kan gøres gældende - et fritidshus i Ærøskøbing har været 50 % dyrere end et helårshus. Også her kan der komme juridiske efterspil.

På lang sigt

Udover de mere populistiske "se-mig" politikere i kommunalbestyrelsen, så er planen med helårspligten, og udryddelsen af feriehuse i Ærøskøbing og Marstal, i sidste ende, at få flere skattekroner til øen - både direkte og i form at større tilskud fra de rige kommuner (kommunal udligning).

Om det bliver et selvmål, fordi alle de halvrige eller rige husejere på øen opgiver Ærø, eller der kommer markant flere helårsbeboere må fremtiden vise.

Foreløbig er der høring frem til den 27. november - en skæbnedag for Ærø.