Vil du fra 1. maj stå i spidsen for udviklingen af Søbygaard til et oplevelsescenter.
Kontakt
Søbygaard
Kommunaldirektør Allan Filtenborg
akf@aeroekommune.dk
Herregården Søbygaard på Ærø skal af en erfaren forretningsudvikler udvikles til en bæredygtig forretning, der tilbyder oplevelser med udgangspunkt i Ærøs historie, natur og kultur og nye oplevelser.
Ærø Museum har hidtil drevet Søbygaard, men for at få flere gæster og et mere moderne udtryk har konsulentfirmaet Implement analyseret på opgaven:
Ud af forskellige scenarier blev luksus-scenariet Springbræt til Ærø valgt: Søbygaard omdannes til et oplevelses- og kultur- og formidlingscenter.
Et lille luksushotel som bærende del blev dog fravalgt, og derfor skal forretnignsudvikleren kunne udvikle oplevelser, som kan generere gæster og indtægter.
Søbygaard får en væsentlig støtte fra Ærø Kommune, men organiseres som en selvstædnig institution.
Det er en 2-årig udviklingsstilling med springbræt til den fremtidige ledelse af Søbygaard.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen som forretningsudvikler på Søbygaard kan du kontakte kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg på tlf. 6352 5001.
Ansøgningsfristen er mandag den 14. februar 2022.